"Knud og Vera: et stasi-drama" af Mikael Busch

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en historie fra livet under DDR.

Hvad handler bogen om?
Bogen handler om Knud Wollenberger som i slutningen af 1991 blev afsløret som uofficiel meddeler for Stasi. Den danskfødte matematiker, digter og biavler havde gennem næsten 10 år berettet til Stasi om sin egen ægtefælle, Vera Lengsfeld, en fremtrædende skikkelse i den regeringsuafhængige østtyske borgerrettighedsbevægelse.

På trods af emnet, forstår forfatteren at formidle historien om ægteparret Knud og Vera Wollenberger og tredjeparten Stasi med mange nuancer og uden at dømme personerne. Det er en meget menneskelig skildring af en dæmoniseret mand. Biografien giver ikke svar på hvorfor en mand vælger at angive sine nærmeste, jeg læser dog mellem linjerne at Knud muligvis heller ikke selv forstod hvorfor og forfatteren rejser også spørgsmålet, om en forræders liv overhovedet kan leves forlæns og forstås baglæns? Knud trådte som ganske ung ind i et afhængighedsforhold af tjenester og ydelser som han ikke kunne tænke sig ud af.

Hvorfor skal man læse denne bog?
Fordi man både bliver klogere på DDR’s historie og på de mennesker som levede under regimet. Her 30 år efter murens fald er det tankevækkende læsning. Især beskrivelsen af hvordan op mod halvdelen af aktivisterne i den radikale og regimekritiske Berufsverbotgruppe som Vera og Knud er medlemmer af, er meddelere for Stasi.  Ligesom jeg også blev lidt overrasket, da det gik op mig, at Vera og andre i oppositionen ikke ønskede at DDR skulle falde men var af den opfattelse, at DDR skulle forbedres.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?
Bogen minder mig om, at jeg snarest må gense filmen ’Good Bye Lenin!’ og så mindes jeg slægtsromanen ’I tider med aftagende lys’ af Eugen Ruge som over fire generationer fortæller om den tysk-russiske familie Umnitzer, som vender hjem til det nye DDR for at være med til at opbygge staten. Den kommunistiske utopi mister dog stråleglans for hver ny generation. Det er tragikomisk læsning og meget anbefalelsesværdigt.

Anbefalingen er skrevet af Silja Attrup