'Kattens bord' af Michael Ondaatje

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en roman skrevet i et mesterligt sprog med mange referencer til især den maritime verdenslitteratur.

Hvad handler bogen om?

Michael Ondaatjes forfatterskab har mange facetter. Det er, som om hans sproglige univers – med en fri fortolkning af den russiske litteratur- og sprogforsker Michail Bakhtins mageløse opdagelse – er skabt i dialog med verdenslitteraturen og klinger som en polyfoni af de store digteres stemmer fra Homer til Kipling.

Et eksempel på, at Ondaatjes litterære univers har de dybeste rødder, er hans brug af de fire elementer, navnlig vandet og jorden. Vandet i form af floder og oceaner, som repræsenterer det kvindelige og kærligheden, og jorden i form af den lukkede have og i sit yderste ekstrem ørkenen, som repræsenterer det isolerede maskuline jeg.

I ”Kattens bord” følger man den 11-årige Michaels rejse fra Ceylon til England i 1954 om bord på en oceandamper, hvor han sammen med to andre drenge er spioner i de voksnes verden.

Hvorfor skal man læse denne bog?

I en central scene, hvor han for første gang ser en nøgen kvindekrop, benytter Ondaatje vand/jord-metaforikken til at beskrive drengens spirende seksualitet: ’Det var som om en hånd fra den ørken som omgav os havde rakt ind og rørt ved mig (...) Det var som om jeg med dets blotte eksistens (begæret, red.) manglede noget afgørende vigtigt, som vand.’ Det er denne slags poetiske og prægnante formuleringer, som gør det til en nydelse at læse romanen.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

I ’Krigslys’ bliver Ondatjees anvendelse af modstillingen mand/jord kontra kvinde/vand om muligt endnu tydeligere. Fra sit refugium, en have omgivet af en mur, ser Nathaniel tilbage på sit ungdomsliv i London umiddelbart efter 2. Verdenskrig, hvor han sejlede smuglergods op ad Themsen. På et tidspunkt springer hans veninde, Agnes, impulsivt ud fra båden og stiger op af floden som en engelsk arbejderversion af den skumfødte Venus: ’hvid som porcelæn og smurt ind i mudder’ og ’med vandpytter omkring fødderne, det kolde efterår klæbede til hende i solskinnet.’ 
 

20.10.21