"Insekternes planet" af Anne Sverdrup-Thygeson

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på underholdende og lærerig bog om insekter og deres forunderlige verden.

”WHAT?!-faktoren”

Insekternes planet er en bog om insekter skrevet af en norsk professor i bevaringsbiologi. Bogen er fyldt med fakta. Personligt er jeg ikke faktatypen, jeg er elendig til at huske årstal, latinske betegnelser, statistikker osv. Det er noget helt andet, med gode historier. Dem husker jeg - ofte uden at ane hvem, der har fortalt eller skrevet dem. Men hvorfor er jeg så fuldstændig besat af denne bog? Fordi der ikke remses een eneste insektfakta op uden den er vævet elegant ind i fascinerende, sjove, overraskende historier. Jeg tog mig selv under læsningen at udbryde ”WHAT?!” gentagne gange undervejs. Tag nu fx verdens mest støjende insekt, justeret efter størrelse. Den lillebitte bugsvømmer, der spiller for at tiltrække bugsvømmerdamer:
”Men hvordan spiller man kærlighedsserenader, når man er på størrelse med et grovmalet peberkorn? Den lille bugsvømmer spiller simpelthen på sig selv, med maven som strenge og tissemanden som violinbue.” Og hvad der sker, når en hanbi får orgasme må i selv læse jer til i bogen...

En bille uden Snapchat og en Beyoncébi

Insekternes planet er for alle, der holder af fun facts, naturen eller bare gode historier. Den er bogen, man læser op af, når teenageren keder sig på årets sheltertur, den er bogen, der får storbyfamilien med på naturbølgen. Bogen er i stil med Peter Wohllebens bøger om træer eller naturtv-programserien ”1 døgn, 2 hold, 3 dyr” ikke lavet til nørder, men til det moderne, nysgerrige menneske: ”Granbarkbiller fx har ikke brug for Snapchat eller Messenger for at fortælle hinanden, hvor der er fest. Hvis en granbarkbille opdager et svækket og spiseklart grantræ, råber den op gennem duftsprog.” Et andet sted i bogen forklarer forfatteren, hvordan en ny biart er opkaldt efter popsangeren Beyoncé Knowles pga biens runde, gyldne bagparti. I sit diskrete efterskrift skriver forfatteren, at hendes håb er at få flere til at få øjnene op for insekterne. Det synes jeg i allerhøjeste grad er lykkes – for møder du mig, undgår du nok ikke en lille sød historie om fjermyg og hornfluer.