"I ond tro" af Keigo Higashino

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en klassisk krimi i moderne japansk indpakning.


Hvad handler bogen om?
Hvis man leder efter et moderne alternativ til Agatha Christie, er den japanske kriminalforfatter, Keigo Higashino, født 1958, et godt bud. I hans seneste roman på dansk, ”I ond tro”, findes en succesfuld forfatter myrdet. Det afsløres hurtigt, at morderen er en knap så succesfuld forfatterkollega og barndomsven. Motivet til forbrydelsen, som skal afdækkes, viser sig at være mindst lige så spændende.

Hovedtemaet er mobning i skolen, og hvordan den kan trække tråde langt ind i voksenlivet. Romanen består blandt andet af morderens optegnelser, hvor læseren forsøges manipuleret efter alle kunstens regler.


Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?
Higashinos øvrige krimier på dansk er: ”Den hengivne hr. X” (2016), ”Den ophøjede morder” (2017) og ”En midsommerligning” (2019). Romanerne foregår i et modsætningsfyldt samfund, som stadigvæk er mærket af den økonomiske krise i 1990'erne. De beskrevne miljøer strækker sig fra et forfaldent pensionat ved havet til barer og natklubber i Tokyo, hvor det stadigvæk er et almindeligt accepteret fænomen, at forretningsmænd kan købe kvindeligt selskab, de såkaldte hostesses.

Higashinos romanunivers synes befolket af disse tragiske skæbner. Stik modsat forholder det sig med den kvindelige kriminalassistent Utsumi, en frigjort kvinde med en fast hånd på rattet i sin røde firehjulstrækker. Det er hende, som må træde i karakter, da hendes trætte kollega, Kusanagi, noget uhensigtsmæssigt for efterforskningen forelsker sig i den mordmistænkte. De to kriminalassistenter er hænderne og fødderne, mens deres gode ven, fysikeren Yukawa, er hjernen, som løser kriminalgåderne ad logikkens vej.

Der findes ikke egentlig ondskab i Higashinos humanistiske verdensbillede. Gerningsmændene og -kvinderne er sammensatte karakterer. Deres motiver forklares overbevisende, om end det kan trække ud som i ”Den hengivne hr. X”, hvor man undervejs undrer sig over gymnasielæreren Ishigamis grænseløse kærlighed til en morderske, indtil årsagen på de allersidste sider afsløres, og man får en klump i halsen.