”Historien om Fru Berg” af Ingvild H. Rishøi

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en anmelderrost norsk novellesamling.

Hvad handler bogen om?
Denne fine lille novellesamling består af fem noveller, der handler om de nære relationer, om svigt og håb. I titelnovellen ‘Historien om Fru Berg’ står en lille pige ved vinduet i timevis og venter på sin psykisk ustabile mor, som hun ikke har set i flere måneder. Hun har fødselsdag, moren har lovet at tage hende med på café, og hvis hun bare bliver ved med at fastholde blikket på græsset, gruset, havelågen og asfalten, må moren dukke op.
I ‘The life and death of Janis Joplin’ har en skoletræt teenagepige langt om længe fundet sin rette plads i tilværelsen; med sange af Janis Joplin i ørerne fælder hun træer på en kirkegård og drømmer om den unge fyr, som også arbejder der. Hun kan mærke, at der vil ske noget i dag, og hun opfatter alle dagens små oplevelser i naturen som tegn.

Hvorfor skal man læse denne bog?
Ingvild H. Rishøi er eminent til at skildre barnets blik på verden; loyaliteten over for familien, betydningen af en yndlingsfarve, den uforbeholdne begejstring for et kæledyr, men også deres evne til at aflæse og gennemskue de voksne. Novellerne er lavmælte, men utroligt stemningsfulde og intense, og man læser dem med hjertet i halsen og tilbageholdt åndedræt. Hvis man - ligesom jeg selv - primært læser romaner, er det utroligt forfriskende at læse disse korte fortællinger, hvor man må lægge endnu mere mærke til de små detaljer og alt det, der står mellem linjerne.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?
Den lavmælte stil, de overbevisende personskildringer og den perfekt afmålte dosering af ord finder man også hos Ida Jessen, fx i novellesamlingen ‘Postkort til Annie’ og hos Elizabeth Strout, bl.a. i den korte roman ‘Mit navn er Lucy Barton’.
Den præcise og overbevisende skildring af barnets blik og de nære relationer findes også i ‘Aske i munden, sand i skoen’ af Per Petterson, der ligesom Rishøi også holder af det lille, men stærkt virkningsfulde biord ‘jo’.