"Håndbog for vakse galakse-blaffere" - Douglas Adams

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en hylende morsom science-fiction roman, som er både opfindsom og bizar.

 

Denne anmeldelse af skrevet af Terkel J. M. Rönnow, som har været erhvervspraktikant på biblioteket.

Hvad handler bogen om?

Bogen handler om den meget gennemsnitlige engelske mand Arthur Dent. Arthur bliver hurtigt mod sin vilje kastet ud i et rumeventyr, hvor han lærer meget om både galaksens mærkelige kulturer og om jordens oprindelse. Bogen standser ofte plottet for at fortælle om det skøre univers på en underholdende måde, som både opbygger universet og gør totalt grin med det.

Hvorfor skal man læse denne bog?

Hvis du vil have et rumeventyr, der får dig til at skråle af latter, når du hører om de mærkeligste former for rummænd og planeter, skal du læse denne bog. Den lægger også op til et større mysterium, der giver en lyst til at læse de næste bøger i serien. Humoren er absolut absurd og til tider vanvittig, men den er godt skruet sammen og aldeles effektiv.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Den mærkelige britiske humor, som den her bog er blevet kendt for, kan man også se i Neil Gaiman og Terry Pratchets Good Omens. Det er også en bog, hvor intet er helt, som man skulle tro.