'Grøn mad til hele familien' af Lisbeth Østergaard og Louisa Lorang

I denne uge er der grøn inspiration til middagsbordet - glæd dig til lækre retter for både store og små!

Hvad handler bogen om?


'Grøn mad til hele familien' er en kogebog til dig, der gerne vil have lidt flere grøntsager ind i dit liv. Der er grønsager i alle opskrifter og selv i de opskrifter man ikke normalt forbinder med det. Grønsager er en utrolig ingrediens, de giver tekstur, smag og saftighed. Nogle, både børn og voksne, har en idé om at grønsager kan være kedelige, ikke er mættende eller ikke giver noget spændende til retten – men med denne bog vil de blive overraskede. Bogen indeholder opskrifter på morgenmad, snacks, hovedretter, sødt og drikkelse. 


Hvorfor skal man læse denne bog?


Denne bog er en guldgruppe af fantastiske smagsoplevelser til alle tidspunkter af døgnet. Brug den som springbræt til at få mere grønt i hverdagen og lad denne grundbog udvikle sig til et sandt mad-eventyr. Der er så meget smag i hver eneste ret, at der kun vil være lykkelige lyde omkring spisebordet. Spørgsmålet er om man får spist for meget, alene fordi det smager så godt! Derudover giver opskrifterne også alt det brændstof, kroppen har behov for i løbet af dagen. Måltidet er et samlingspunkt uanset hvor stor eller lille familien er og glæden ved at dele madlavningen med processen og hyggen i køkkenet, er uvurderlig. I en hverdag hvor vi har så travlt med alt det, vi skal nå, er det bare en rigtig god mulighed for at vælge at finde tiden til at skabe noget sammen. 

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?


Hvis man er bidt af ideen om flere grøntsager til måltiderne kan man gå videre med Ann-Christine Hellerup Brandts  'Grøn aftensmad: Valdemarsro' eller 'Grøn hverdag' af Camille Maja. De har begge lækre opskrifter og gode tips til en lidt sundere hverdag. 

Materialer