'Dyrene i Afrika' af Erlend Loe

04.01.23
Hvordan får man nye venner som voksen? Og hvad er det egentlig firmaet Fauna Fuckers tilbyder? Få svarene i Erlend Loes roman 'Dyrene i Afrika'.

Hvad handler bogen om?

De fem hovedpersoner i bogen er enten helt eller delvist gået i stå i hver deres liv. Der er fyldt med midtlivskriser, parforholdskriser og en længsel efter noget andet. De mødes mere eller mindre tilfældigt til et foredrag om dyreetik og bliver hinandens nye bedste venner. Sammen danner de “Selskabet for skænding af eksotiske dyr”. De planlægger en tur til Afrika, hvor de vil skabe en happening, der for alvor vil sætte dyreetik på den globale dagsorden. Det går dog ikke helt som planlagt. 

Hvorfor skal man læse denne bog?

Erlend Loe skriver komedier og denne bog er ingen undtagelse. Det er en omgang grotesk humor og skæv satire. Man kan nærmest sige at bogen er bygget op som små sketchesshows eller som en sitcom. Erlend Loe brillere i observations komik, som f.eks. på tandlægeklinikken med jokes om hvem der har de hvideste tænder og om hvorfor den største tragedie for en tandlæge er at have en tand der kræver rodbehandling. Eller scenen hvor en fuldvoksen mand skal forklare konen at han ikke sover hjemme, men har en soveaftale med sine nye venner. 


Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Det er de for små, satiriske perler og de karikerede, men alligevel genkendelige personer, man skal læse denne komedie. Det er en rejse til Afrika og en rejse ud i de mere absurde sider af satiren. Bogen minder mig og forfattere som Stine Pilgaard, Bent Vinn Nielsen og islandske Hallgrímur Helgason.