"Dyr: sorteret efter alder" af Frøydis Sollid Simonsen

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på et stykke smuk kortprosa som sammenfletter naturvidenskab og poesi på fineste vis.

Hvad handler bogen om?

Som titlen lover, er de 40 sider en leksikalt inspireret digtning om dyr sorteret efter alder. Sorteringen begynder med de ældste dyr som en Molboøsters på 220-507 år, dernæst menneske og videre henover en gultoppet kakadue til elefanten, taskekrabben og bananfluen for blot at nævne et udpluk. Siderne er smukt illustreret med blyantstegninger af forfatteren.

Dyrene er sorteret og beskrevet med deres karakteristika i relation til forfatterens demente farmor. Farmorens demente tilstand hvor ordene mister eller får ny betydning og fortid og nutid væver ind og ud af hinanden, associeres over i de leksikalt inspirerede fakta. Fx kan man tænke over at når menneskedyret består af næsten 70 procent vand og vandmanden består af 98-99 procent vand handler dét at dø ’i høj grad om at fordampe’.

Taskekrabben går baglæns ud af sin egen skal og genopstår i en ny frisk, men større og ældre udgave. ’Farmor kan ikke genkende os. I har skiftet skal, siger hun. Krabber er nødt til at skifte skal for at vokse.’ Bogens mellemstykke fortæller om den bilulykke forfatteren blev ramt af og hendes efterfølgende sygdom. De smukke illustrationer hvor menneskekroppen er sammentegnet med naturen viser kroppens skrøbelighed. 

Hvorfor skal man læse denne bog?
Hvis man ligesom mig hverken er stærk i naturvidenskab eller digtning, er denne krydsning en fin indførsel i begge. På få sider får man mange gode betragtninger om livet, naturen og døden.

’Alt i verden er midlertidigt, men nogle ting er mere midlertidige end andre. En torskefilet er mere midlertidig end en oksesteg. Oksestegen er mere midlertidig end en sten. Stenen er også midlertidig.’ 

 

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?
Den minder mig om forfatterens tidligere udgivelse ’Hver morgen kryber jeg op fra havet’ som var en skøn blanding af naturvidenskab og den svære kærlighed, ligesom jeg bliver mindet om Birgitte Krogsbøls digtsamling ’Dyr med næb ordnet efter antal vinger’.