"Dukkeværkstedet" af Elizabeth Macneal

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en historisk pageturner fyldt med romancer.


Hvad handler bogen om?
Bogen tager udgangspunkt i London i 1850’erne. Her arbejder Iris på et dukkeværksted sammen med sin søster. Iris søster Rose er blevet vansiret i ansigtet efter et koppeudbrud. Rose har været den smukkeste af søstrene, men nu er det, Iris der har overtaget det. Iris har haft sit kraveben brækket, og det er vokset forkert sammen. Under byggeriet af Crystal Palace støder Iris ind i Silas, som er konservator. Silas samler på bizarre dyr, som han udstopper, og han bliver straks fascineret af Iris og hendes skæve kraveben. Det bliver en besættelse for Silas, at han har mødt den store kærlighed i Iris. Iris gengælder bestemt ikke hans kærlighed, og det bliver skæbnesvangert for hende.

Iris møder Louis, som er kunstmaler. Hun kommer til at sidde model for ham, og han lover til gengæld at lære Iris at male. Det bliver til den store kærlighed imellem Iris og Louis, og Iris bryder med hele sin familie, da hun møder Louis.

Hvorfor skal man læse denne bog?
Bogen er skrevet så den veksler mellem Iris’ fortælling og Silas' fortælling. Det er en psykologisk fortælling, som spidser mere og mere til. Den er skrevet i et sprog, der er let at læse og med gode personskildringer. En rigtig pageturner!

Du kommer ind under huden på hovedpersonerne og lærer dem så godt at kende, at du næsten kan se dem for dig.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?
Hvis du er til bøger som ’Dukkeværkstedet’ med en fængende historie og rapt tempo, kan jeg også anbefale ’Destination Dallas’ af Lou Berney og ’Den halve bastion’ af Kristian Massey Møller.