"Den tavse patient" af Alex Michaelides

09.06.20
Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en spændende thriller med referencer til græsk mytologi.

 

Hvad handler bogen om?

Alicia Berenson er en anerkendt kunstner, som er anklaget for at have myrdet sin mand. Under retssagen forholder hun sig tavs og bliver dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital. Psykoterapeuten Theo Faber er fascineret af hendes sag og bliver hendes behandler. Hvad er årsagen til hendes tavshed, som hun stædigt fastholder under terapisessionerne? Theo opsøger Alicias familie og venner for at lokke oplysninger ud af dem i bedste Philip Marlowe-stil. I opklaringsarbejdet indgår endvidere en græsk tragedie af Euripides, et selvportræt af Alicia og hendes hemmelige dagbog.

 

Hvorfor skal man læse denne bog?

Man skal læse ”Den tavse patient” for det tætvævede plot og det overraskende twist til slut. Tre fjerdedele inde i romanen begynder man at bladre tilbage for at tjekke, hvad den eller den person sagde, hans højde, og om han er ryger. Der er red herrings nok til et mindre røgeri, og vores fish’n’chips spisende og potrygende antihelt serverer dem for os med et pokerfjæs.

Det kan diskuteres, om en barndom med omsorgssvigt nødvendigvis medfører, at man som voksen bliver et menneske i stand til at begå mord, som Theo forsøger at overbevise os om. I romanens univers giver det imidlertid mening. Lagt i hænderne på Theo forvandles Alicias liv til en græsk tragedie, Theo som i øvrigt betyder gud.

 

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

”Den tavse patient” lægger sig i slipstrømmen af domestic noirs. Under læsningen kom denne læser imidlertid i tanke om to romaner fra 1950’erne, ”Homo Faber” og ”Dupont er død”, som har flere lighedspunkter med ”Den tavse patient”, f.eks. at de relaterer til græsk mytologi og skæbnetro. Max Frisch’ roman er berømt for sin upålidelige fortæller, Walter Faber, og det er næppe tilfældigt, at hovedpersonen i Alex Michaelides’ roman deler efternavn med ham. Alain Robbe-Grillets eksperimentelle roman leger også med hovedpersonens personlige involvering i en kriminalsag og begivenhedernes kronologi.

 

Materialer