'Den slags små ting' af Claire Keegan

En ganske kort og rørende roman om hvor svært det er at se ondskab, når du møder den.

Hvad handler bogen om?

Bill Furlong er en god mand. Han elsker sin kone og sine fem døtre, som han forsørger i 1980’ernes Irland. Bill er født uden for ægteskab og det har taget ham et helt liv at skabe sig en middelklassetilværelse og blive en respektabel mand i et samfund der stadig er stærkt forankret i den katolske kirke.
Få dage før jul bliver han opmærksom på en ond handling der er foregået i landsbyens hjerte, det smukke kloster der ligger så idyllisk dækket af sne og omkranset af kristtjørn. Det ligner et julepostkort, men hele landsbyen lukker øjnene for hvad der foregår bag murene. 

Hvorfor skal man læse denne bog?

’Den slags små ting’ er en meget kort roman. Alligevel er den svær at ryste af sig. Ligeså betagende det er at læse om Furlong familiens forberedelser til den store højtid, ligeså uhyggeligt er det at se et helt samfund lukke øjnene i for overgreb, de alle kender til. Ingen skal have noget i klemme – men Bill Furlong kan ikke glemme hvad har han har set. 
 

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?



Claire Keegans sprog er helt enkelt og ligetil. Det er derfor en utrolig bedrift, at hun kan skrive så indgående om de sværeste og mest komplicerede ting i livet. Det er kun ganske få forfattere forundt, men canadiske Alice Munro gør det med ’Noget jeg gerne ville sige’ og i ’De taknemmelige’ kan den franske forfatter Delphine de Vigan lidt af det samme.
 

Materialer