”Den rullende kanon – en antologi af yndlingsdigte”

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en rodet men inspirerende sværmintelligens af nye og gamle, kendte og ukendte digte fra nær og fjern.

Hvad handler bogen om?
Den rullende kanon er en antologi af 242 digte på tværs af tid og sted. Lige fra den kvindelige oldtidsdigter Sapphos smukke kærlighedsstrofer over Morten Nielsens knusende beskrivelser af mødet med døden og Bob Dylans ikoniske sangtekster om Highway 61 til sylespidse hverdagsbetragtninger og klimadystopier af nye, unge stemmer som Asta Olivia Nordenhof og Theis Ørntoft.

At der er tale om en yndlingsantologi betyder ikke, at Boberg og Michael hæfter sig ved en bestemt type digte, men at sammensætningen er sket alene ud fra personlig smag. Personligt bliver alting lidt større og smukkere for mig, når jeg læser om ”resignationens lavmælte klokker” (Tove Meyer) og linjer som disse: ”Om natten falder jorden tung og stum/ fra stjernerne til ensomhedens rum” (Rainer Maria Rilke). Også humor er heldigvis ofte en del af lyrikkens væsen, her i Pia Juuls version: Det er spild af/ den gode urin/ at skylle den ud/ i kloakken/ Tænk på alt det/ den ku testes for/ - sukker og syre/sære sygdomme/ graviditet/ og hva nu med dem/ jeg ku ha pisset på (…)”

 

Hvorfor skal man læse denne bog?
I bogens vidtløftige efterskrift af Ib Michael causeres over lyrikkens væsen: ”Øvelsen er at sætte tanken fri, mens man læser. Der er dem, der må opgive, de vil have en mening med det hele…det er helt i orden, så skal man ikke læse digte. Læs en anden bog.”
Jeg synes pointen om, at det vigtigste ved digte ikke er at forstå dem, er kærkommen.

Også i opbygning opfordrer bogen til ren lystlæsning. Digtene flyder i uigennemskuelig rækkefølge, og som læser er der ikke andet at gøre end at slå rationalet fra og lade lyrikkens mange stemmer, stemninger og toner flyde frit. Ib Michael forklarer i efterskriftet, hvordan en pointe med det rodede og ikke-repræsentative (kanon)bombardement af digte er at lade lyrikken blive en sværmintelligens, hvor det enkelte digt vokser i sammenhæng med andre. Og det fungerer. Antologien er et tag-selv-bord af digte, der inspirerer til videre læsning for garvede poesilæsere eller kan blive indgang til poesiens verden for nye læsere. 

Torsdag den 4. juli kl. 10 er der poesioplæsning på Stadsbibliotekets terrasse med digte fra bl.a. Den rullende kanon. Det er gratis og kræver ingen tilmelding – læs mere her.
 

Anbefalingen er skrevet af Lea Fløe Christensen