'De dør begge til sidst' af Adam Silvera

Clara fra Lundtofte Skole har været i praktik på Stadsbiblioteket og her anbefaler hun en medrivende roman om at turde leve livet

'Det er ikke døden, mennesket skal frygte, men dét aldrig at være begyndt at leve' – Marcus Aurelius, romersk kejser


Hvad handler bogen om?


I et univers, hvor et opkald kan betyde, at døden indenfor de næste 24 timer vil omfavne dig… ved midnat den 5. september ringer dødsrådet til to drenge, Rufus Emeterio og Mateo Torrez. De skal dø inden for de næste 24 timer. De står pludselig ansigt til ansigt med fortiden, sorgen og angsten for den uklare død. Og de må se frygten i øjnene, for at gøre den sidste dag til noget helt specielt, men også flygte, når fortiden rammer Rufus hårdt. Mon de kan finde kærligheden og meningen med livet på vejen? Kan man leve et helt liv på bare et døgn?

Hvorfor skal man læse denne bog?


”Hvad ville du gøre hvis du havde en dag tilbage?” er et spørgsmål de fleste har hørt før. Det er ikke et spørgsmål, man tager særligt seriøst, for man har jo masser af tid tilbage. Den her bog får én til lige at tænke over det en gang til, og får én til at overveje de tunge emner, der tit bliver lagt til side. Samtidig giver den også et godt indblik i unges overvejelser om sorg og død. Bogen hører under genren low science fiction, hvor elementer fra science fiction-genren trænger ind i en ellers normal verden. Som læser kommer du helt tæt på karaktererne på en sådan måde, at man næsten forventer, at de træder ud af bogen. De er individuelle og har hver deres personlighed, holdninger og fortid, der har bragt til der, hvor de er nu.  

 Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?


Jeg synes bogen minder mig om Nicole Boyle Rødtnes 'Den sorte enkes by' og Simon Zander 'Inden det blå lys falmer' i stemning og tempo.