"Brugstyveri: en roman om kærlighed" af Lena Andersson

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en oplysende, humoristisk og tåkrummende historie om det tåbelige forelskede menneske.

 

Hvad handler bogen om?

Ester Nilsson, digter og essayist, 31 år gammel. Hun bliver hyret til at holde et foredrag om kunstneren Hugo Rask og hendes grundige research bliver begyndelsen på enden til det forhold hun er i med manden Per og besættelsen af Hugo Rask. Forelskelsen er totalitær og levner ikke plads til andet end de øjeblikke, hun har sammen med Hugo Rask, og de mange lange timer inden og efter, hvor hun (over)fortolker og fantaserer om, hvad samværet er ved at udvikle sig til. Hun er uden tvivl en meget intelligent kvinde, og det er et meget ærligt og humoristisk billede, der tegnes af, hvor tåbelig den ulykkelige forelskelse og besættelse gør hende. Det er pinefuldt og pinagtigt at være vidne til, hvor lang tid hun formår at opretholde tilstanden på trods af den sparsomme iltning fra Hugo Rasks side – ét år og næsten 190 sider.

 

Hvorfor skal man læse denne bog?

Fordi Ester Nilsson er så god til at sætte ord på den pinefulde uigengældte kærlighed. Det er alment og brugbart for alle, uanset om man står i kærlighed til halsen eller er ved at kvæle et uforvarende medmenneske med kærlighedens kraft. Der er så mange fine betragtninger, at det er svært at vælge ét fremfor et andet, men prøv lige at høre denne om ordenes kraft: ”Ord er deres egen handling,.. Det er ikke meningen, at de skal repræsentere en virkelighed uden for sproget. Det er ikke hensigten med dem, på samme måde som spørgsmålet ’du forlader mig aldrig, vel?’ ikke handler om fremtiden men om nuet.”

 

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Jeg gik straks i gang med efterfølgeren ’Uden personligt ansvar’, hvor Ester Nilsson kaster sin kærlighed på en gift mand og bliver ved med at bilde sig selv ind, at han vil forlade konen for hende – samtidig med at hun tror, hun ikke begår samme fejl som tidligere. Det er nøjagtig lige så tåkrummende herligt som i ’Brugstyveri’.