"Bjergkrystal og andre fortællinger" af Adalbert Stifter

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en nervepirrende fortælling om to søskende, som tilbringer julenat på et sneklædt bjerg i en gudsforladt verden.

Hvad handler bogen om?

Titelnovellen i ”Bjergkrystal og andre fortællinger” af den østrigske forfatter Adalbert Stifter (1805-1868) er som et fikserbillede, hvor det skjulte motiv først efter lidt anstrengelse fra beskuerens side træder frem.

To børn, Konrad og Sanna, er en juleaftensdag i 1800-tallet på vej hjem efter et kort besøg hos deres bedsteforældre. På vej over bjergryggen, som forbinder de to dale, hvor forældrene og bedsteforældrene lever adskilt fra hinanden, forvilder de sig i snevejret op på det isdækkede bjerg, som troner over dalene. Her bliver de fra første parket vidner til naturens store lys- og farveshow i iskrystallerne, den roterende stjernehimmel og nordlyset, hvilket er fortællingens scoop.

Hvorfor skal man læse denne bog?

I den lange indledning fortælles om juletraditionerne i den østrigske del af alperne og historien om ægteskabet mellem skomageren og farverens datter, Konrad og Sannas forældre. Det virker ved første øjekast som en sukkersød idyl, men nærlæser man teksten, opdager man, at der er noget helt galt. Farveren nægter at betale medgift, stiller strenge betingelser for arv, og værst af alt optræder både han og svigersønnen afmålt over for Konrad og Sanna. 

De to børn er det eneste forbindelsesled mellem generationerne i den dysfunktionelle familie. Isørkenen på toppen af bjerget, hvor de er ved at fryse ihjel, kan tolkes som et sindbillede på den tilsyneladende uløselige konflikt mellem farveren og skomageren. Det er et tavst univers uden håb om højere magters indgriben. Kun bedstemorens betænksomme gaver i børnebørnenes lommer, storebrorens rørende omsorg for lillesøsteren og landsbybeboernes evne til at organisere en redningsaktion kan eventuelt afværge katastrofen. Sanna får det sidste ord, men den voksne læser ved, at det ikke var Jesus, hun så, men nordlyset.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Thomas Mann, der var en stor beundrer af ”Bjergkrystal”, videreførte Stifters fikserbillede-teknik i sine egne værker, for eksempel den gruopvækkende ”Den lille hr. Friedemann”, som findes i ”Tidlige fortællinger 1893-1912”.