Virum Bibliotek åbent igen

Nu er der atter adgang til at låne og aflevere på det udvidede og ombyggede Virum Bibliotek. Fra den 10. marts vil der også være personlig betjening hver tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14-17 og vi glæder os til at møde dig på biblioteket.

Virum Bibliotek, der ligger i Virumhallerne, har de nyeste titler på reolerne – til både børn og voksne. Børneområdet er nu indrettet med et læsefly, bløde siddepladser og de bedste børnebøger.

Du kan få adgang til biblioteket ved at bruge dit sundhedskort og din pinkode ved indgangsdøren.

Reserverede bøger med afhentning i Virum, skal atter afhentes der.

Åbningstider er som før udvidelsen af biblioteket: 
Mandag-torsdag kl. 8-22, fredag kl. 8-19 og lørdag-søndag kl. 8-18

Personlig betjening fra 10. marts 2020:
Hver tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14-17

Hvis du ikke er oprettet som bruger på biblioteket kan du blive det i den betjente åbningstid på Stadsbiblioteket, Taarbæk Bibliotek og Virum Bibliotek eller via NemId her: lyngbybib.dk/registration.