Vi er her stadig...

Selv om biblioteket holder lukket kan du stadig komme i kontakt med os!

Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne holder lukket i henhold til myndighedernes retningslinjer for forebyggelse af spredning af Coronavirus (COVID-19) – men du kan stadig komme i kontakt med os.

Vi kan hjælpe med spørgsmål om dine reserveringer eller hjemlån i det omfang vi kan uden at have adgang til materialerne, og vi kan hjælpe med læseinspiration, informationssøgning i artikeldatabaser, og teknisk vejledning i vores digitale services.

Skriv til info@ltk.dk - her kan du også oplyse dit telefonnummer, så vil vi ringe dig op. Alle hverdage mellem kl. 10-16 sidder vi klar ved telefonerne med vejledning, litteratursøgning og gode anbefalinger.

Psst – vidste du i øvrigt, at du ikke kan komme til at aflevere for sent i lukkeperioden? Læs vores svar på ofte stillede spørgsmål.

Biblioteksvagten

Du kan også stadig benytte Biblioteksvagten. Biblioteksvagten er de danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste.

Du kan her få svar på faktuelle spørgsmål, hjælp til søgestrategi, henvisninger til bøger, artikler, webressourcer, m.m. De vil besvare alle spørgsmål bedst muligt – dog uden adgang til bibliotekernes fysiske samlinger.

Du kan skrive til Biblioteksvagten her: Biblioteksvagten.dk

Tags