Tegn en god nyhed

Tegn en god nyhed, så er du med i konkurrencen om præmier fra Unicef og Biblo.

Hvert år i november fejrer Biblo og UNICEF børnenes egen grundlov. Den hedder Børnekonventionen, og er lavet for at beskytte børn i hele verden.

På Stadsbiblioteket i Lyngby har vi sat tusser og en skabelon frem hele november måned. Det du skal gøre er at forestille dig en rigtig god nyhed for børn. Hvad handler nyheden om? Prøv så at tegne den, så godt du kan.  

Sådan er du med i tegnekonkurrencen 

  • Tegn din gode nyhed
  • Beskriv den gode nyhed  
  • Scan eller tag et billede af din tegning 
  • Læg billedet ind i gruppen "Tegn verden" her på biblo.dk 
  • Du kan uploade din tegning fra d. 1. - 30. november 2018.
  • Husk at skrive hvad du hedder, hvor gammel du er og lidt om, hvad der er på din tegning.

Alle børn mellem 7 og 14 år kan deltage.  Husk at uploade din tegning på biblo.dk senest d. 30. november 2018. Hvis du har på problemer med at få lagt din tegning ind i gruppen, hjælper vi dig gerne på biblioteket, bare husk dit unilogin.

Hvad kan man vinde? 
Der er præmier til de flotteste og mest kreative tegninger. Når konkurrencen er slut, finder en jury de tre bedste tegninger, som vinder en masse spændende præmier. Vi ser både på tegningen og på det, du skriver om tegningen, når vi skal udvælge vinderne.  
 
Derudover samler vi de 20 bedste tegninger, som vi sætter sammen til en lille bog. Bogen kan bagefter hentes på biblo.dk og fra UNICEFs danske hjemmeside: unicef.dk