Stort salg af kasserede materialer d. 10.-11. oktober

Efter længere tids pause, er der nu samlet sammen til et stort salg af bibliotekets kasserede materialer.

 

Gik du glip af det velbesøgte bogsalg i september, er chancen der igen i weekenden d. 10.-11. oktober.

Salget af kasserede materialer foregår i Fennebergsalen, hvor der er både bøger og cd'er i stakkevis. Der er studiebøger, rejsebøger, opslagsbøger, fagbøger, romaner, noveller og meget andet, og til dig som var forbi i september, har vi suppleret med materialer, der ikke var plads til sidst. 

Der er en fast pris på 10 kr. pr. materiale.

Betaling kan ske med betalingskort og mobilepay - grundet Corona tager vi desværre ikke imod kontanter.