Sæt dine reserveringer på pause i sommerferien

Husk at sætte dine reserveringer på pause, hvis du ikke er hjemme i sommerferien.

Står du i kø til nogle af de meget efterspurgte bøger, så kan det være en god idé at sætte dine reserveringer på pause, hvis du ikke er hjemme i sommerferien. På den måde går du ikke glip af din næste store læseoplevelse. Hvis du oplyser hvornår du har ferie, så beholder du din plads i køen. Dvs. at hvis du er nummer et i kø til en bog, er du stadig nummer et i køen, når du kommer tilbage fra ferie.

Sådan gør du:

  • Log ind på lyngbybib.dk med dit CPR-nr./lånernr. og din pinkode
  • Klik  på "Brugerprofil" under "Min konto"
  • Udfyld start- og slutdato for din ferie under "Reserveringer på pause"
  • Klik "Gem"  

Dette gælder dog kun for bøger og andre materialer som er vores egne. Har du reserveret en bog fra et andet biblioteket, vil den komme til dig, også selvom du har oplyst, hvornår du er på ferie.

Rigtig god sommer!