Sådan kan du bruge Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne lige nu (opdateres løbende)
Senest opdateret 15/1 kl. 10.45
Under nedlukningsfasen kan du:
✅ | Aflevere materialer hele døgnet i brevsprækken på siden af Stadsbiblioteket – du skal stadig aflevere dine materialer til tiden, hvis du vil undgå gebyrer |
✅ | Særligt for Taarbæk: Du kan også aflevere dine materialer hos Købmanden i Taarbæk |
✅ | Afhente reserverede materialer på Stadsbiblioteket – læs her hvordan du bestiller og afhenter |
✅ | Få hjælp og vejledning af personalet ved at skrive til info@ltk.dk. Hvis du sender os dit telefonnummer kan du også blive ringet op af en bibliotekar |
✅ | Du kan ringe til os på hverdage kl. 10-16 på tlf. 45 97 37 00 |
✅ | Det er blevet muligt at forny materialer som normalt ikke vil kunne fornys, fx 14 dages-lån og lån som ellers har nået det maksimale antal fornyelser |
Begrænsninger i bibliotekets service under nedlukningsfasen:
❌ | Lyngby-Taarbæks Biblioteker er lukket for besøg, dvs. du kan ikke komme indenfor på hverken Stadsbiblioteket, Virum Bibliotek eller Taarbæk Bibliotek |
❌ | Det er ikke muligt at aflevere materialer på Virum Bibliotek – materialer kan i stedet afleveres i brevsprækken på siden af Stadsbiblioteket hele døgnet |
❌ | Alle arrangementer i januar og februar er udsat eller aflyst – se mere på lyngbybib.dk/arrangementer |
❌ | Gebyrer kan ikke betales hos personalet – de kan i stedet betales ved at logge ind på din lånerstatus her på siden |
❌ | Bogen Kommer bringer ikke bøger ud under nedlukningen |
❌ | Lydavisen bliver ikke produceret under nedlukningen |