Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne på Instagram - hvordan?

Sådan bruger du Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes Instagram

Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne er aktive på det sociale medie Instagram. Her lægger vi billeder op af bøger og bringer nyt fra biblioteket om arrangementer og events. 

Siden januar 2021 har vi også lavet live-arrangementer på Instagram: Interviews med forfattere og live-anbefalinger med vores litteraturformidlere.

Hvad hedder Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes Instagram-profil?
Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes Instagram-profil hedder instagram.com/lyngbybib.

Hvordan får jeg adgang til bibliotekets Instagram? 
For at se vores arrangementer og billeder skal du oprette en profil på Instagram. Du kan downloade app'en gratis til din smartphone eller din tablet. 

Når du har downloadet app'en, skal du lave en profil. Her kan du lægge billeder op, hvis du ønsker det - men det er ikke nødvendigt at være aktiv bruger af Instagram for at kunne følge lyngbybib.dk. 

Du finder Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes Instagram ved at søge os frem i søgefunktionen (markeret med en lup). Hvis du trykker på "Følg" under vores profil, vil vores billeder, stories og live-arrangementer blive bragt direkte i dit feed fremover. 

Hvem er ellers på Instagram?
Instagram bruges af såvel privatpersoner, kulturinstitutioner og kommercielle virksomheder. På instagram kan du således finde både reklamer for produkter og opslag fra privatpersoner, der deler ud fra deres hverdag, arbejdsliv eller rejser. Hvis du selv ønsker at dele billeder, men gerne vil begrænse, hvem der har adgang til at se dine billeder, kan du på din profil gå ind i Indstillinger -> Privatindstillinger -> og slå "Privat konto" til. Herefter kan andre Instagram-brugere kun følge dig, hvis du selv har givet tilladelse til det.

God fornøjelse!