Hent din præmie i Sommerbogen 2020

Er du med i Sommerbogen i år og klar til at hente præmie?

Sommerbogen er en sommerkonkurrence for alle skolebørn. Du kan deltage i Sommerbogen fra den 12. juni til den 22. august, og det er nemt at deltage: Hent et udfordringsark på dit lokale bibliotek, læs en masse gode bøger hen over sommeren, og vær med i konkurrencen om fede præmier.

Har du brug for hjælp til, hvad du skal læse i din ferie står vi klar til at hjælpe dig med at finde nogle gode bøger. Nogle af udfordringerne er, at man skal læse noget inden for en bestemt genre - er der genrer du ikke kender så godt er vi også klar med forslag til gode bøger. Under teksten her er der også lidt inspiration til læsning, og det er alle bøger, der også findes som præmier.

Alle deltagende børn får en gratis boggave, når de har gennemført Sommerbogen og afleveret udfordringsarket. På børnebiblioteket har vi indkøbt rigtig mange lækre bogpræmier, så der er noget for enhver smag og ethvert læseniveau.

Hovedpræmien på landsplan er: Tøm en boghandel på 5 minutter!

Vi glæder os meget til at udlevere en præmie til jer, og snakke med jer om, hvad I har læst i sommerferien.

Tags
Materialer