Håndarbejdscaféen vender tilbage

Første mandag i måneden fra 5. november kl. 16-17.

Sidder du og fifler med en hæklet halsedisse, som bliver ved med at drille? Eller savner du bare lidt hyggeligt selskab til strikkearbejdet?  Så er der gode nyheder, for 5. november 2018 vender håndarbejdscaféen nemlig tilbage på Stadsbiblioteket.

Her er alle velkomne – uanset om man er erfaren i faget eller en nybegynder, der godt kunne bruge et fif eller to. Dem der har lyst til at være med mødes på Flyglet over foyeren.

Husk selv at medbringe, hvad der skal bruges af garn og pinde. Får man lyst til småkager, the eller kaffe, skal man også selv medbringe det.

Håndarbejdscaféen foregår fast den første mandag i måneden fra kl. 16 til 17, medmindre det er en hellig- eller lukkedag. 

Er du nysgerrighed på konceptet eller har du et spørgsmål, så kontakt Ulla Jæger, der er tovholder på håndarbejdscaféen på mail: ullajaeger@gmail.com.