Flugten set med børneblik

Interview med Ane Bjørn om hendes bog 'Trylleblik', som handler om at være på flugt.

Det de færreste børn der oplever at være på flugt fra sit land, heldigvis. Men for dem der er, opleves ”rejsen” nok ret forskellig set fra et børne- og voksenperspektiv. 

Ane Bjørn er både forfatter og illustrator, og har skabt 'Trylleblik'. Det er en fortælling om en familie på flugt, set gennem barnets øjne. Ingen tvivl om at sådan en rejse er barsk, og for hovedkarakteren er redningen, måske, evnen til at kunne fantasere og drømme. Noget hun har fået med sig fra sin kære bedstemor.   

”Der findes mange magiske ting i verden, selv på de mest umulige steder, men man kan kun se dem, hvis man ved, hvordan man skal kigge.”

I anledning af, at Ane gæster Stadsbiblioteket i Lyngby med en workshop for børn lørdag d. 26. marts, har vi stillet hende nogle spørgsmål omkring Trylleblik og hvordan bogen lige pludselig blev mere relevant en nogen gang.

Der har udviklet sig en særlig situation med krigen i Ukraine, siden Trylleblik udkom, hvad tænker du om det?

På en måde ville jeg jo ønske, at Trylleblik en dag vil fremstå som en fjern sci-fi-historie uden relation til virkeligheden, og det er med blandede følelser at opleve, at den er så relevant og aktuel – jeg ville jo helst, at den aldrig var aktuel.
Men det er jo netop fordi historien om at flygte er almenmenneskelig og tidløs og vedblivende aktuel, at jeg skrev Trylleblik. Og jeg synes, det er umådeligt vigtigt, at der findes børnelitteratur, som bestræber sig på at give flugten et ansigt, som børn kan forholde sig til og spejle sig i.

Hvad er det billedbøger kan, i forhold til at formidle svære emner til børn?

Når det gælder svære emner, kan ord godt blive for konkrete og direkte, for voldsomme, for voksne - eller bare forkerte. Men billeder taler med et andet sprog end ord. Et sprog, hvor fantasi og virkelighed kan eksistere side om side, og som kan give form og skikkelse til følelser, magi, drømme, frygt og sorg - alt det, der kan være svært for børn (og voksne) at favne med ord.
Det er sjældent, at børn og voksne læser billeder ens, fordi fortolkningen trækker på alt det, vi forstår i forvejen – og begrænses af det, vi ikke forstår. Det er derfor, en bog som Trylleblik, kan være hårdere læsning for voksne end for børn. Fordi vi fylder fortolkningen ud med alt det forfærdelige, vi allerede ved.

Har du nogle særlige ønsker for Tryllebliks liv fremover?

Jeg håber, at den finder vej til flere børn og voksne, som kan bruge den som en vej ind til samtalen om at flygte og miste. For den samtale er relevant. Også for børn.

God samtalelyst!

23.03.22
Tags