Videnskabens dramaer – Over hækken, bag facaden

d. 27. september var vi så heldige at komme på besøg i DTU’s kældergange med arrangementet ’Over hækken, bag facaden’.

Stadsarkivar Mette Henriksen og historiker og teamleder ved DTU Laila Zwisler inviterede os ind i DTU’s fascinerende historie. Musikerne Johannes Ettrup og Philipp Broder Jørgensen, der tilsammen udgør gruppen Musicovering, skabte fortryllende klange, da de sang og spillede på glasxylofon ved bygningens grundsten, og litteraturformidler Emilie Bessing præsenterede litteratur, der udforsker videnskabens dramaer, skæbner, dilemmaer og store opdagelser. Herunder finder du dagens litteraturanbefalinger: 

THREAD RIPPER – Amalie Smith

I disse år får vi øjnene op for (mere eller mindre) glemte videnskabskvinder og deres store betydning for videnskabshistorien. En af disse videnskabspionerer er Ada Lovelace, som levede fra 1815-1852. Hun arbejdede med Charles Babbage på hans idé om en ’Analytisk Maskine’, og regnes for at have udtænkt verdens første algoritme. I Amalie Smiths suveræne hybrid-roman THREAD RIPPER flettes historien om Ada Lovelace sammen med historier om vævens teknologiske udvikling, computerens udvikling og nutidens digitale virkelighed, hvor grænserne mellem teknologisk og organisk liv udfordres. Smith væver disse forskellige tråde mesterligt sammen og stiller samtidigt skarpt på overraskende hsitoriske sammenhænge. Det er en helt vidunderligt overraskende, tankeprovokerende og medrivende læseoplevelse. 
 

Dinosaurens fjer – Sissel-Jo Gazan

Kan videnskabelige uenigheder være udgangspunkt for en uhyggeligt god spændingsroman? Hvis forfatteren er Sissel-Jo Gazan, er svaret uden tvivl JA! I Dinosaurens fjer er det netop en videnskabelig tvist om hvorvidt fugle og dinosaurer er direkte beslægtede, der sætter gang i et mystisk og hæsblæsende drama, der både involverer jalousi, familieintriger, afpresning og mord. Og så er bogen fuld af herlige, excentriske karakterer – blandt andet en forsker, som på grund af pengenød og paranoia er flyttet ind på sit lillebitte kontor i kældergangene under Naturhistorisk museum. Her gemmer han sig blandt dinosaurer-skeletter og støvede kartoteksskabe, og tør knapt gå ud for at finde mad at spise… 
 

Når vi ikke længere forstår verden – Benjamín Labatut

Hvor mange millimeter er der mellem galskab og genialitet? Det er nok svært at måle præcist, men grænsen mellem de to kan være hårfin og skrøbelig. Det er netop hvad Benjamín Labatuts vilde roman Når vi ikke længere forstår verden kredser om. Labatut tager læseren med ind i hovedet, hjertet og sindet på en række store videnskabsmænd fra det tyvende århundrede. Vi følger blandet andre Fritz Haber, Erwing Schrödinger og Werner Heisenberg i deres stålsatte og svimlende forsøg på at afdække nogle af universets største mysterier. Forsøg som ofte bringer stor, eksistentiel svimmelhed med sig. 
 

Klara og solen – Kazuo Ishiguro

Kan et barn være venner med en robot? Videnskabelige nybrud har alle dage kunnet udfordret menneskets forhold til omverdenen og vores forståelse af os selv. Udviklingen indenfor kunstig intelligens, også kendt som AI, stiller i dag store og komplicerede spørgsmål om menneskelig bevidsthed og om grænserne mellem menneske og maskine. I den vidunderlig og unikke roman Klara og solen udforsker forfatteren Kazuo Ishiguro netop forholdet mellem menneske og maskine, mellem krop, verden og bevidsthed. Denne eftertænksomme fremtidsroman følger venskabet mellem pigen Josie og KV’en Klara. En KV er en ’kunstig ven’, altså en slags robot, som er skabt til at blive et barns bedste ven. Læseren følger et helt særligt venskab vokse, mens romanen folder store, etiske spørgsmål ud gennem sit stilfærdige og dog højspændte plot.