Skønlitteraturen og epidemierne

Det historiske perspektiv: Pestens år

Pestens år blev udgivet i en (smuk) ny dansk oversættelse af Hans-Jørgen Birkemos sidste år, men der er bestemt ikke tale om nogen ny bog. Helt tilbage fra 1722 stammer Pestens år (på engelsk: A Journal of the Plague Year), som er skrevet af Daniel Defoe, kendt som Robinson Crusoes forfatter. 

Bogen er så tæt på at være nonfiktion, som skønlitteratur næsten kan komme, for selvom hovedpersonen, hattemageren H.F., er fiktiv, er langt det meste af handlingen baseret på virkelige begivenheder, og pesten, der lægger navn til romanen, er den virkelige pestsygdom, der hærgede London i 1665. Bogen skildrer gruopvækkende optrin, hvor hele familier spærres inde i sammen med et pestsygt familiemedlem eller tyende. Eller skræmmende beretninger om folk, der flygter i panik uden at vide, at de allerede er smittet – og bærer sygdommen med sig ud i verden.

Det er medrivende og tankevækkende læsning, ikke mindst i disse tider. Meget har ændret sig siden 1600-tallet og heldigvis mest til det bedre: At begrænse smitten var vel nok lettere på en tid, hvor udlandsrejser tog en rum tid og primært foregik til søs. Men at opnå viden sygdommen var nærmest umulig; virusforskning som videnskab var 1665 i dén grad endnu i sin vorden. Og de resultater, lægerne kom frem til, var vanskelige at få formidlet ud i et næsten fuldstændigt nedlukket samfund, hvor al kommunikation foregik mundtligt eller pr. brevpost. Overtro og kvaksalver havde kronede dage i den sygdomsplagede storby.

Indimellem har Defoe fået galt fat i enkelte historiske fakta, og så gør udgivelsens fine fodnoteapparat samvittighedsfuldt opmærksom på det, ligesom indforståede Bibelreferencer og London-stednavne forklares. Ingen fake news her. Læs Pestens år, hvis du er historisk interesseret, holder af dokumentarer eller af dramatiseret virkelighed som HBO-serien Chernobyl. 

Epidemi og åndelighed: Kristin Lavransdatter

Har man brug for en mere indadskuende tilgang til mennesket i epidemi-tider, er Sigrid Undset Kristin Lavransdatter et god bud. 

Egentlig er Kristin Lavransdatter slet ikke en epidemi-roman; den handler langt hed ad vejen om alt muligt andet. Det er en historisk roman, bygget op omkring den fiktive bondedatter Kristins liv i den første halvdel af 1300-tallet i Norge; hendes coming-of-age, hendes stormfulde romance med ridderen Erlend, hendes ægteskab og moderskab. 

Men sidst i romanen når vi til 1349, det år, hvor pest-epidemien ”Den sorte død” rammer Norge og forandrer alt, også for Kristin. Præcis hvordan sygdommen griber ind i hendes liv skal ikke afsløres her, men skildringen af den ellers afklarede, midaldrende Kristins rådvildhed er gribende og meget genkendelig: ”Svimlende følte hun det, som om hun gyngede på et hav, hvor alle bitre og vrede tanker, hun havde tænkt, toppede sig som en bølge mellem tusinde andre, der brødes i rådvild smerte og jammer. Herre, hjælp os, vi forgår” 

Undset har blik for, hvordan historiens mere brutale drejninger påvirker den enkelte, og Kristin er en spændende, skiftevis tvivlende og troende, fejlbarlig hovedperson. Hun er tryg at have ved hånden, når man selv står midt i en brydningstid.

Og så egner bogen sig godt til en periode, hvor man måske har ekstra tid til fordybelse – små tusind siders læsning byder de tre bind samlet på. 

Epidemi-gyset: ”Maskerade under den røde død”

Af og til er et godt gys den bedste måde at bearbejde ydre uro på. Et godt litterært bud på en epidemisk gyser er Edgar Allan Poes novelle ”Maskerade under den røde død” fra 1842.

Der er tale om gys i den kulørte, gotiske genre – og vi er hos Poe langt fra såvel historisk fakta som indfølende psykologiske portrætter af en pestramt menneskehed. Men effektivt uhyggeligt, dét er det. 

Novellen introducerer os for Prins Prospero, som under en fiktiv blødningsfeber-epidemi kaldet ”Den røde død” har barrikaderet sig på et kloster sammen med tusind af sine gode, rige venner. Efter nogle måneders vellykket isolation beslutter prinsen at holde et prægtigt maskebal. Syv kejserlige suiter i klostret pyntes festligt op til lejligheden, og ballet går i gang. Men i det syvende af værelserne, står et uhyggeligt ibenholtsur med et ildevarslende timeslag. Og inden natten er omme, er en mystisk, fremmed gæst i et uhyggeligt kostume mødt op … 

Har man adgang til en god musikstreamingtjeneste, kan man overveje under læsningen at lytte til André Caplets kammermusikalske værk Le masque de la mort rouge, som bygger på Poes novelle. Programmusik, når den er allermest stemningsskabende - med indlagte reallyde, som f.eks. lyden af en hånd, der banker på døren. 

Andre litterære epidemier på eReolen 

Camus’ Pesten
J.P. Jacobsens “Pesten i Bergamo”
Hanne Vibeke Holst: Som Pesten
Og en særlig samling af de mest erotiske historier fra pest-klassikeren Dekameron.