Sjov på biblioteket

Film, sange, højtlæsning og leg i udstillinger. Alt sammen kan I opleve på biblioteket.

Det er spændende at være i biografen for første gang. Der er så mange nye ting at opleve. Plakater, duften af popcorn og en billet. Rosa får selv lov til at vælge filmen. Det er lidt skræmmende, da lyset slukker, men også meget hyggeligt at opleve det hele sammen med mor. Rigtig god bog til de 3-6-årige til at snakke om den første tur i biografen.

Vi holder fredagsbio i Fennebergsalen en gang om måneden. Her viser vi flere små gode film og serverer popcorn.

Meld jer til her.

Det er Hr. Struganoffs fødselsdag, og så skal der laves kage - den største og vildeste kage nogensinde. Den skal have 10 lag med alle mulige forskellige søde sager som fire flødeskumskager og syv slikkepinde. Vær med til at tælle alle de mange lag i kagen og snak om mad og tal med børnene. Dejlig tællebog for de 3-5-årige.

Til sommer kommer den fantastiske og farverige udstilling om Hr. Struganoffs univers til Stadsbiblioteket, og I er særlig inviteret til at opleve og lege i Hr. Struganoffs køkken. I kan bygge jeres egen store kage eller måske en herlig frugtsalat. Der er masser af muligheder for at lege med tal, farver og mad.

Meld jer til her.

Her er fem kendte og livlige børnesange til de 2-5-årige. De bliver smuk akkompagneret af fine illustrationer, der tager udgangspunkt i sanglegene, der hører til hver sang. I kan selv lege de kendte sanglege som 'Bro bro brille', 'Hjulene på bussen' og 'Lille Peter edderkop'.

I er også velkommen til 'Historie½Timen', hvor børnebibliotekaren læser højt og synger sange akkompagneret af musik.

Meld jer til her.

En tur på biblioteket er altid sjovt. Willi får både læst bøger sammen med farfar og møder en ny ven, han kan lege med. Der er bøger om dinosaur, giraffer, en bondegård, og hvordan man ser ud indeni. Willi finder en masse bøger. Godt at de kan lånes, så han kan nå at læse dem alle. En god bog til en snak med de 2-4-årige om, hvad man kan på biblioteket, og hvad der er det bedste at læse om.

I er selv meget velkomne til at besøge biblioteket, når I har lyst. I kan også få en introduktion og en højtlæsning ved at melde jer til 'Kend dit bibliotek'.

Meld jer til ved at skrive til Tine (tinst@ltk.dk).