Over hækken, bag facaden - Lyngbyfortets Kaponiere

Den 3. maj var vi endnu en gang Over hækken, bag facaden, da vi besøgte Lyngbyfortets Kaponiere. Det er privat ejet, og arrangementet var derfor en unik mulighed for at komme tæt på et lille stykke af Lyngbys historie i hjertet af et stille villakvarter. 
        Stadsarkivar Mette Henriksen gav os den historiske ramme, Anders S. Karlsen gav os trommerytmen, så der kunne marcheres, og bibliotekets litteraturformidler Henrik gav os litterære afstikkere til krigens rolle i litteraturen: 

Krigens overraskelsesmoment – Stefan Zweig

Krigen er destruktiv, men krigen er også en konkurrence, og nogle gange kommer de bedste idéer, når man er under pres. Således også i Stefan Zweigs ’Stjernestunder’, hvor han gennemgår en række punkter i historien, hvor der er sket noget helt unikt, der har forandret verden, om det er en melodi der er faldet ned i hovedet på komponisten, en strofe der er kommet til digteren, eller om det er krigsføreren, der lige pludseligt har fået en idé til, hvordan han overrasker sin fjende, så kampen vindes.

Vi kommer derfor med til erobringen af Byzans – en kamp mellem den kristne og muslimske verden, hvor sultan Mehmed 2. gør det, ingen havde forventet. For at komme til bugten, som leder ind til Konstantinopel, valgte han nemlig at fragte sine skibe over landjorden i nattens mørke, så fjenden ikke opdagede det. Næste morgen vågnede Konstantinopels borgere op til et fuldstændigt uforståeligt syn: fjendens skibe i deres havn, som var de dalet ned fra himlen. Hermed viste Mehmed overraskelsesmomentets kraft, og at det i krigen kun er fantasien, der sætter grænser.
 

Krigens og destruktionens ekstase - Tom Kristensen og Charles Baudelaire

På trods af dens farer kan krigen stadig blive et afbræk fra hverdagslivets trivialiteter. Krigen kan rive én ud af de vante og trygge rammer og skabe en helt anden spænding, når døden bliver nærværende på en helt anden måde. Derfor er krigen også blevet sted for drømme og fantasier – hvor man næsten længes efter den ekstase og eufori, som destruktionen og dødens nærvær kan skabe. 

Denne længsel efter det ødelæggende, er også tematiseret i poesien. Fx i Tom Kristensens klassiske digt ’Angst’, hvor ungdommens angstfuldhed griber til destruktionen for at helbrede sig selv.
      Og få har tematiseret længslen efter at opleve det nye og fremmede som den franske digter Charles Baudelaire. Hans store digtsamling 
’Helvedsblomsterne’ slutter med digtet ’Rejsen’, hvor døden bliver en lille pris at betale i længslen efter at kaste sig ud i det ukendte. 

Når kampen udebliver - Virginia Woolf

På trods af dets mastodontiske væsen, der hviler i det Lyngbyske, så var der ikke meget kamp ved Lyngbyfortet, og de breve, soldaterne sendte hjem, satte mere ord på en kedsomhed og en længsel efter at føle sig nyttig. Kampen kom ikke for alvor til Lyngby.

En lignende oplevelse finder vi i Virginia Woolfs klassiske roman ’Til Fyret’ fra 1927. Her følger vi familien Ramsay, der har et hus ved kysten. Vi møder i romanen familien her før krigen, hvor der er plads til håb om sejlture, kunst og at diskutere filosofi rundt om middagsbordet. Da krigen begynder rykker familien tilbage til storbyen, men Woolfs perspektiv følger dog ikke med, men fortsætter sit fokus på det lille hus, der ligger milevidt fra krigens handlinger. Her bliver hovedpersonen i stedet sollyset, der falder ind gennem vinduet, og luften der kommer ind og rusker lidt i det gamle tøj. Her er et forsøg på at fremskrive den verden, der består og stadig har sit eget liv og skønhed uafhængigt af hvem krigens vindere bliver.
 

Krigens æstetik – Marcel Proust

Den hastige teknologiske udvikling gjorde, at Lyngbyfortet kom til kort, da første verdenskrig brød ud. Fortet var blevet bygget til kamp på landjorden, og når truslen lige pludseligt kom fra oven fra de hurtige jægerfly, så det helt anderledes ud.

De nye flyvemaskiner møder vi også flere steder i litteraturen, for hvilket syn må det ikke have været første gang at se mennesket tage plads i fuglenes rige?
       I Marcel Prousts store værk ’På sporet af den tabte tid’ hører vi også om det nye teknologiske vidunder. Første gang er da hovedpersonen er ude at ride, da hesten pludseligt stejler på grund af en femmed lyd. En flyver kommer til syne, og fortælleren føler, at han har været vidne til en græsk halvgud, da piloten trodser tyngdekraften og bryder gennem himmelrummet. 
       Senere, da første verdenskrig er brudt ud, møder vi hovedpersonens ven Robert, der beskriver en eskadrille over Paris. Robert er selv i militæret, men han ser stadig det smukke i kampen - han sammenligner nemlig de tudende sirener over Paris med Wagners valkyrieridt.

På trods af faren, er krigen stadig fuld af æstetik!