Nye bøger til mellemtrinnet - januar 2023

Januar anbefalingerne er 3 bøger, der handler om at gå sine egne veje ( ride sin helt egen vej i et enkelt tilfælde….)

Her er en bog hvor forsiden slet ikke afspejler handlingen, så ignorer den!
Er det ok at være Inger i 6A; skideklog og mirakelbarn? Eller skal man skifte tøjstil og spille lidt smådum i timerne for at passe ind?
Bogen er skrevet i lix 9 og med mange afsnit, så den vil være god til lidt svagere læsere i mellemtrinnet, der gerne vil læse en humoristisk bog med en ældre hovedperson.
 

En ny sportsgren de færreste nok havde set komme!
I denne bog kan man læse om, hvad man laver når man går til kæphest og som det fremhæves i bogen: det er jo en dejlig billig sport!
Rygterne går på at der også her i Lyngby er set kæphesteryttere…
Anbefales til modige børn der overvejer at kaste sig ud i kæphestning.
 

Arketypen på én der går sin veje er jo gode gamle Loke fra den nordiske mytologi.
I denne sjove bog i dagsbogsform er Loke, som straf, blevet sendt til menneskeverdenen i skikkelse af en 11 årig dreng.
Han skal nu bevise, at han kan være en ordentlig gud der gør gode gerninger!
En fin titel til børn der kan lide et godt grin skrevet i et let sprog.