Nye bøger til indskolingen - januar 2023

Rigtig godt nytår! I årets første 3 anbefalinger til indskolingen spiller dyrene en hovedrolle. Nogle er dog mere realistiske end andre…

I serien 'Læseklub Grøn' er der kommet to fiktive fortællinger om Nora og Felix, som er på safari med deres forældre. Serien giver samtidig viden om dyrene på savannen. 

'Rigtige duer bekæmper forbrydere' er en ny gakket og action-fyldt serie til begynderlæsere. Den handler om fem seje duer med masser af personlighed og bøgerne er spækket med tegninger, humor, højt tempo og spas i rigelige mængder.  

I 'Dyr i natten' kan man blive klogere på, hvad natdyr laver, når andre sover. Bogen har lix 6 og fine billeder.