Musikken i litteraturen

Skønlitteraturen myldrer med musik. Som omdrejningspunkt, som stemningsskaber eller som en del af persontegningen. Her kan du se de bogtitler med tilhørende musik, som vi anbefalede ved vores arrangement om musik i litteraturen den 5. februar 2020.

Henning er klaverstemmer og har et rutinefyldt liv på slægtsgården på Fyn. Et par år har han passet sin demente mor, men efter hendes død fyldes han af tomhed. Derfor beslutter han sig for at bygge et klaver.

Lyt imens: Ludwig van Beethoven - Klaverkoncert nr. 5, Es-dur, opus 73, Kejserkoncerten (1811)

 

 

 

 

 

 

En varm og humoristisk bog om Matti og vennen Niila, der vokser op i det yderste Nordsverige i 1960'erne og 1970'erne og drømmer om at spille rockmusik.

Lyt imens: The Beatles – I Saw Her Standing There (1963) og Elvis!

 

 

 

 

 


 

Ejeren af pladeforretningen Championship Vinyl i London, den 35-årige Robert, er blevet droppet af sin kæreste og prøver nu at finde sig selv i galgenhumoristisk desperation og maskulin afmagt.

Lyt imens: The Smiths – Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me (1987)

 

 

 

 


 

Den lidt stille Niels vil, inden sin 40-års fødselsdag, kunne mestre Bachs 15 2-stemmige inventioner. Derfor flytter han til Århus, får undervisning, møder den store kærlighed, og åbner sig mod verden.

Lyt imens: Johann Sebastian Bach – Inventioner for klaver, BWV 772-786. Indspillet af den canadiske pianist Glenn Gould (1964)

 

 

 

 


 

Krimi. Tre hurtige mord på svenske erhvervsfolk ryster samfundet. I jagten på seriemorderen krakelerer den smukke facade og afslører en række uheldige sager med rødder i den russiske mafia.

Lyt imens: Thelonius Monk – Misterioso (1958)

 

 

 

 


 

I New York begynder Alice, en ung redaktør, en affære med Ezra Blazer, en verdensberømt, ældre forfatter. I Londons Heathrow Lufthavn bliver Mr. Jaafari, en irakisk-amerikansk økonom, tilbageholdt. Hvad forbinder disse tre menneskers liv?

Lyt imens: Gabriel Fauré – Cellosonate nr. 1, D-mol, opus 109 (1917)

 

 

 

 


 

Nytårsaften 1976 følges en lang række personer i New York. Et mord på en af dem, den unge Samantha, knytter deres skæbner sammen i både fortid og fremtid. Og da den legendariske strømafbrydelse mørklægger New York et halvt år senere, forandres personernes liv uigenkaldeligt.

Lyt imens: The Heartbreakers – All By Myself (1977) og Patti Smith – Gloria (1975)

 

 

 

 

 

Bennie Salazar er en aldrende tidligere punkrocker, der har et pladeselskab. Sascha er en plaget og bekymret ung kvinde, der er ansat i hans firma. Vi følger deres og andres liv og færden gennem fem årtier.

Lyt imens: Iggy Pop – The Passenger (1977)

 


 

 

 

 

Fire mænd og en kvinde er vokset op sammen i en lille by i USA's midtvest. De er nu i trediverne og deres venskab og livshistorier skildres med udgangspunkt i tre bryllupper.

Lyt imens: Bon Iver – Skinny Love(2008)