Læs sammen med dit barn

Tips og tricks til at læse sammen med børn på 1-6 år.

Læs en god bog sammen med dit barn – det er både en hyggelig stund med nærvær og et fælles sprogligt fokus. Når du læser med dit barn, styrker du barnets sprog.

Tal om det I læser, tal om billederne, tal om det I bliver optaget af – og forlæng den gode læsestund ved at lege med ordene, ved at gå på skattejagt derhjemme efter ting fra bogen eller leg det I læste.

Find inspiration på Sprogsporet.dk, og læs børnebibliotekarens anbefalinger til gode læsestunder sammen.

Læs sammen: 1-3 år

Læs gode kvadratiske bøger sammen med det mindste barn. Indholdet spejler den hverdag og de lege, barnet kender og oplever. Alle tre er bøger er seriebøger, så bliver dit lille barn særligt glad for Ida, Carl eller Kaj, så er flere bøger til jeres næste læsestunder.

Snak om det I ser, mærker og om at det også skete i bogen. Det er altid dejligt at forlænge en god læseoplevelse sammen med sit barn.

Når I har læst 'Ida og regnvandspytten' kan I prøve at slå en paraply op og stikke fødderne i balje med vand.
 

Når I har læst 'Carl er kilden' kan I prøve at bygge en hule og kilde hinanden.

Når I har læst 'Kaj er væk' kan I prøve at lege borte-tit-tit med et tæppe.

Læs sammen 3-6 år

Læs gode bøger for de lidt ældre børn – f.eks. udvalgte og købt i stakkevis til jer af børnebibliotekerne.

Her får I to gode historier, hvor tekst og billeder supplerer hinanden og to historier, hvor detaljer i tegningerne eller billederne afslører mere end teksten.

Forsvind ind i bøger. Det er altid dejligt at forlænge en god læseoplevelse sammen med sit barn ved små aktiviteter som relaterer sig til bøgerne eller ved blot at tale videre og mødes om bogen igen og igen.

Når I har læst 'Pølse vil ikke i bad' kan I lugte til forskellig ting – marmelade, kakao og en sok (hvis I tør).

Når I har læst 'Kødbensgravemaskinen, en strikket hue og en and' kan I tage venskabshuer på og tegne jeres helt egne opfindelser.

Når I har læst 'Det er ikke min hat' og 'Snagebogen, så læs dem igen, men kast jer over gemte historier i tegningerne og hemmeligheder i billedbøgerne og digt videre og slip fantasien løs sammen.

04.10.21
Tags