Kommer du nogensinde tilbage til mig?

Lise Villadsen har skrevet en bog til unge på 14-16 år om sandheder og løgne, familie, sorg og kærlighed.

Kommer du nogensinde tilbage? handler om Atlas, der snart er færdig med folkeskolen og er meget forelsket i Adelia fra klassen. Det er gengældt, men kort før eksamen opdager Atlas sandheden om noget, hans mor har forsøgt at skjule igennem mange år. Han vil helst glemme det, og lade tilværelsen fortsætte som den plejer, men han begynder at skubbe folk fra sig, også Adelia. Han bliver viklet ind i et net af løgne om sin familie og tilværelsen begynder at smuldre for den ellers glade Atlas. 


Unge på 14-16 år kan tage fat i denne bog, når de kan lide en fin og enkelt skrevet roman om sandheder og løgne, familie, sorg og kærlighed. Og om hvor svært det er at finde ud af den labyrint af følelser, krav og forventninger, man kan havne i som ung. Sproget er billedskabende og der er gode personbeskrivelser.


Hvis man kan lide bogen kan den næste læsning være Mette Julins Sandheder & løgne  og fortsættelsen Flere sandheder & løgne.