Håb i litteraturen

Kom med når litteraturen kaster sig ud i håbet!

Håb er en af de mest unikke og grundlæggende ting for mennesket. Vi kan ikke gå en dag uden at håbe på det ene og andet, stort og småt, om man når toget, og om ens kærlighed mon er gengældt? Så selvfølgelig finder håbet også vej til litteraturen:

Håbets kringlede veje - Virginia Woolf

Et håb. Det er hvad Virginia Woolfs ’Til fyret’ starter med. Håbet om at komme ud til det store fyr, der ligger ud for kysten ved familien Ramsays sommerhus. Det er dét lille James Ramsay fyldes med, da moren siger, at han må stå op med hønsene, hvis det skal ske. Lige indtil den dominerende far ødelægger det spæde håb med udsigten til dårligt vejr.
         Håbet ender med at blive indløst, men først mange år senere. Livet har det nemlig med at komme i vejen – en krig skal overstås, familiemedlemmer dør, og det ender med at turen giver noget andet, end det lille barn havde drømt om mange år tidligere. Livet ender med at tage andre veje, end dem vi selv har lagt.

Tabets fortælling - J.P. Jacobsen

Håbet er den ene side af mønten – skuffelsen og desillusionen den anden. Og få har skrevet så meget om sidstnævnte som J.P. Jacobsen, der, i ’Niels Lyhne’, lader sin hovedperson gå så grueligt meget igennem. Men for Jacobsen bliver det negative dét, der viser, hvem vi egentligt er. Når vi håber og drømmer, er vi ikke til at skelne fra hinanden, fordi vi alle i drømmen får, hvad vi ønsker.
        I ’Niels Lyhne’ viser J.P. Jacobsen, at det i stedet er i tabet og i tilfredsstillelsen, at vi træder frem som individer – for hvor går vi hen, når vi er mætte af det begærede, og hvad gør vi af os selv, når vi står tomhændede tilbage, hvis vi ikke får hvad vi drømte om?

Alt for mange håb - Sylvia Plath

Problemet med håbet er, at det kan have svært ved at begrænse sig selv. Man kan håbe på alt og derved blive i tvivl om hvilke håb og drømme, man overhovedet skal jagte. Dette er lige præcis problemet for hovedpersonen i Sylvia Plaths ’Glasklokken’. Her tager alle drømmene i livet form som et figentræ med en masse grene, der går i hver sin retning. Én gren er det akademiske liv, en anden er at rejse og en tredje familien. Men hvad gør man, når man har lyst til at følge dem alle sammen og kun kan vælge én?

De mange jeg'er - Marcel Proust

Som hos Plath, hvor der er utallige håb og drømme, således har vi hos Marcel Proust også utallige små personligheder, eller små ’jeg’er’ i vort indre. Jeg’er, der finder nydelse i forskellige ting - det filosofiske jeg, der frydes, når det ser en lighed mellem to forskellige ting, eller det elskende jeg, der finder nydelse i den elskede.
       Men når sygdomme og livets gang har fjernet en masse jeg’er fra vort indre, er der ét, der bliver tilbage: det jeg, der håber på godt vejr. Så selv når vi ligger på vores dødsleje, vil der stadig være en lille stemme i os, der glædes over, at solen nu endelig er brudt frem igen. 

Håb i naturen - Emily Dickinson & Ada Limón

Håbet er måske menneskeligt, men naturen er hurtig til at komme til hjælps, når det kan knibe. Fx i den amerikanske digter Ada Limóns digt ’Instructions on not giving up’ fra ’The Carrying’, hvor det er forårets grønne blade, der, når de vælder frem endnu en gang, nærmest lader til at løfte livets byrde for dig og sørge for livets kontinuitet, når vi ikke selv magter opgaven. 
         Emily Dickinson låner også fra naturens rige, når hun skal beskrive håbets væsen. For hvordan beskriver man det grænseløse håb, der kan rejse ud til verdens fjerneste egne? Som en fugl selvfølgelig, som hun gør digtet ’Hope is a thing with feathers’.

Håb i en krisetid - Amalie Langballe

Håbet har været særligt udfordret de sidste par år, men har også føltes ekstra nødvendigt. Det gav Amalie Langballe lyst til at opsøge en række præster for at forstå, hvordan man kan håbe i krisetider, hvilket der er kommet en letlæst, men tankevækkende, bog ud af. 
          Bogen prøver ikke på at give den endelige definition af håb som begreb, den prøver i højere grad at undersøge alle de måder vi kan åbne op på. Den er et forsøg på at forstå mulighederne og meningen, der kun kan opstå når vi møder og hengiver os til noget andet end os selv – noget vi ikke kan styre.   

Håb i dødens skygge - Joakim Kruse Lykke

Håbets form ændrer sig mange gange, når man lige pludseligt står overfor en dødelig sygdom. Man kan føle sig dum, når man håber, at kræften forsvinder. Man kan håbe, at håbet om helbredelse ikke fjerner muligheden for at være til stede i det, der måske er den sidste tid. Og man kan håbe, at ens kræftsyge mor ikke dør, før den mælk, man har købt, bliver for gammel. Alle disse håb finder vej til Joakim Kruse Lykkes debut ’Et sted at være mor fra’, om morens terminale kræftsygdom.
          En rørende bog om afsked, men også om hvordan vi bærer andre mennesker i os, selv når de er borte.