Forsker: Sommerferien skabte mig som læser

23.07.21
Læs her, hvordan lockdown og sommerferie påvirker vores læsevaner.

Denne artikel er en del af bibliotekernes landsdækkende sommerkampagne #barelæse.

Sidste år opstod forskningsprojektet Lockdown Reading med hæsblæsende nødvendighed. Fra september 2020 har de taget temperaturen på danskernes læsevaner i en enestående tid, hvor folk har været mere for dem selv end nogensinde før.

Det måtte vi blive klogere på. Så vi mødtes med postdoc Johanne Gormsen Schmidt og forskningsassistent Amanda Grimsbo Roswall fra Lockdown Reading til en snak om danskernes læsevaner og læselyst – og om hvorfor sommerferien måske ligger til grund for det hele.

*

Lad os springe direkte ud i det – hvordan har danskerne læst under nedlukningen?

Johanne:

”Noget som overraskede os er, at folk har læst rigtigt meget. Nogle kom først i gang i sommeren 2020, men andre reagerede på nedlukningen af samfundet i foråret 2020 ved at læse og komme i en slags feriestemning.

Rigtig mange har nævnt, at skellet mellem arbejdstid og fritid forsvandt, og at det har været svært at navigere i. Både folk, der har haft meget tid og lidt tid, har reageret på den forvirring ved at skabe struktur i hverdagen med faste læsevaner som en slags erstatning for gamle rutiner, der forsvandt. Det kan være, at man ligger en halv time i sengen om morgenen og læser en e-bog, eller at man hører lydbog, mens man spiser morgenmad. På den måde har mange markeret skiftene i løbet af dagen eller skabt pauser.”

 

Er der så en tendens i, hvad folk læste?

Amanda:

”Ja! En af tendenserne har været den helt enkle at læse om pandemier. Nogen har læst Albert Camus’ ”Pesten”, nogen har læst Hanne-Vibeke Holsts ”Som Pesten”. Andre har læst José Saramagos ”En fortælling om blindhed”, som handler om en epidemi, der gør folk blinde.

Andre ville læse noget, der overhovedet ikke havde med corona at gøre. De har for eksempel gerne villet bevæge sig væk i tid ved at gå tilbage til ældre litteratur. Mange har læst Jane Austen. Hendes bøger foregår et meget veldefineret sted, både i forhold til miljø og historisk set. Og det giver et perspektiv på den tid, vi selv lever i, samtidig med at det er en læseoplevelse, man er sikker på, ”hvor man har”, som kan være rart i en enormt usikker tid.

Og så har folk også kunnet lide strukturen i krimier, hvor der er noget, der bliver løst eller ”går op” til sidst. Det har hjulpet folk i en tid, hvor der ikke rigtigt har været nogle koordinater at orientere sig efter.”

 

Johanne:

”Vi har også tydeligt set, at folk har genlæst bøger. Mange har kigget på deres bogreoler og er blevet mindet om, hvilke bøger de virkelig elsker, og så læst dem igen. Det er helt vildt så mange der fortæller, at de har fundet ud af, hvad læsning betyder for dem.”

 

Amanda:

”Og der er også nogle, der har sagt – nu gør jeg det måske lidt melodramatisk – at hvis det her var verdens ende, så skulle jeg lige nå at have læst den her.”

 

Tror I, den læselyst fra nedlukningen forsvinder nu, når dagligdagen kommer tilbage?

Johanne:

”Det er jo noget, vi også spørger os selv om. Det at der har været denne her refleksionsproces i gang, det tror jeg ikke er noget, der bare forsvinder igen. Og det er jo noget, man kan vælge at holde fast i. Så jeg tror faktisk, at det fortsætter noget tid.”

 

Amanda:

”Læsning er jo en muskel, man træner. Det er ligesom at træne op til at løbe hurtigere eller løbe mere. Og hvis man er kommet ind i nogle gode rytmer med at læse, så er det noget, man kan fortsætte med.”

 

Kunne sommerferien være en mulighed for at komme ind i sådan en rytme?

Amanda:

”Jeg er jo en af de læsere, der er blevet en læser takket være folkebiblioteket. Når man er et barn og keder sig helt vildt meget i sommerferien, så begynder man måske at læse – det gjorde jeg i hvert fald. Og mange af dem, vi har interviewet, fortæller, at læsning er noget, de vender tilbage til, fordi de kender det som et trygt rum at være i. Jeg forestiller mig, at de ligesom mig selv er blevet fortrolige med litteraturen som børn, hvor der for eksempel har været lange sommerferier med meget tid til overs. Og så har nogen, for eksempel en bibliotekar eller en skolelærer eller en forælder stukket en god bog i hånden på dem.

Når så man oplever denne her tomhed med masser af tid under nedlukningen, så er der jo noget ret fint i, at man, fordi man har oplevet den før, udfylder den med litteratur.”

 

Hvad skal I selv læse i sommeren?

Amanda:

”Det har jeg faktisk ikke planlagt endnu! Jeg tror, jeg mest kommer til at læse kvindelige forfattere, for det har jeg gjort meget her på det seneste. Jeg vil gerne have læst Donna Tartt, ”The Goldfinch” eller “The Secret History”. Det er nogle store romaner med masser af karakterer i, så det tror jeg ville være en god sommerroman.”

 

Johanne:

”Jeg har lige bestilt tre af Claudia Rankines værker hjem fra biblioteket og Adrienne Richs samlede. Men det er begge to forfattere, vi er stødt på i arbejdet med den bog, vi skal skrive. Sommerferien er faktisk tit der, hvor jeg får læst mindst, for jeg har små børn. Men Hans Otto Jørgensens ”Dead Man Walking” har jeg lige overtaget fra min mor, og den skal jeg helt sikkert læse. Ellers kan jeg finde på at læse en klassiker i smug på min telefon. Det gjorde jeg i påsken, hvor jeg slugte Bulgakovs ”Mesteren og Margarita” i en hel masse små doser, når jeg kunne komme til det. Det var en fryd, og det er nok meget sådan, læseferiemode ser ud for mig for tiden”