Florence Nightingale – Altopofrende sygeplejerske, opreklameret myte eller benhård statistiker?

12. maj er det 200 år siden, den engelske sygeplejereformator Florence Nightingale blev født. Nightingale skulle vie sit liv til udviklingen af moderne sygepleje, og hun regnes typisk for at være grundlæggeren af den moderne sygeplejeuddannelse, vi kender i dag.

Mest kendt er hun nok som den altopofrende sygeplejerske, der ansat af militæret ledede en gruppe sygeplejersker og hjalp de engelske soldater under Krimkrigen. En hurtig billedgoogling bekræfter dette forskønnede billede. Sandheden var dog, at langt flere soldater døde under dårlige hygiejneforhold på hospitalerne end i kamp.
Da Nightingale kom tilbage til England i 1856 blev hun hyldet som en helt. I virkeligheden havde Nightingale ikke formået at implementere forbedringer hurtigt nok til at redde et betragteligt antal liv på Krim, men politikerne havde brug for en heltefigur, og den kunne passende bære hendes navn. 

Selv prøvede Nightingale senere, via sit statistiske talent, at fremvise, at - og ikke mindst hvorfor - hende hospitalsafdeling på Krim faktisk havde klaret sig dårligst, men dette blev tysset ned. Hendes evner, derimod, til at vise fakta med overskuelige statistikker især via grafer blev op gennem hendes liv et faktum, der berømmede hende yderligere. 

I sin udvikling af sygeplejeuddannelsen var to banebrydende og bærende elementer centrale for Nightingale: At sygeplejen bør ledes af sygeplejersker og at teori og praksis altid bør gå hånd i hånd.

Et andet område, Nightingale udviklede betydeligt på, var hygiejnelæren. Som en af de første, var hun optaget af at indsamle data og at skabe hygiejnelære og sundhedsfremmende initiativer for den fattige del af befolkningen. 

Ikke mindst er et vigtigt faktum, at Nightingale i en årrække havde en kæleugle der hed Athena. Nightingale reddede uglen fra drilske gadedrenge ved Parthenontemplet på Akropolis. Den boede i fem år i Nightingales forklædelomme og var hende meget tro. Nightingales søster skrev og illustrerede endda en bog om uglen, der dog ikke blev den store salgssucces. Uglen blev efter sin død udstoppet og kan nu hilses på på Florence Nightingale museet i London.
Der findes mange teorier om Nightingales liv: Hvorfor levede hun størstedelen af sit liv efter hjemvendelse fra Krim i sengen? Hvordan blev et kald fra Gud til noget så videnskabeligt konkret som hygiejnelære og sygdomsstatistikker? Og hvorfor giftede hun sig aldrig trods adskillige bejlere? 
Myter og fakta og nattergalen med uglen og ambitionerne længe leve.

I pjecen her fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum kan du læse mere om fødselaren: dsr.dk/sites/default/files/473/pjece_florence_nightingale_low_0.pdf

Til unge:

Til børn: