Fiktion fra kongerækken

04.02.21
Fiktion om historiske kongelige er en hel genre for sig. Når genren er bedst, forener den historisk kildemateriale med sans for det eviggyldige og vedkommende i de afdøde regenters fortællinger. Her kommer anbefalinger til fire af de bedste - fra de helt nyudgivne til de hæderkronede klassikere.

1. Tegneserien - I morgen bliver bedre af Karoline Stjernfelt

Historien om Christian VII, Caroline Mathilde og Struensee har allerede været en succes som roman (Livlægens besøg), ballet (Caroline Mathilde), opera (The Visit of the Royal Physician) og spillefilm (En kongelige affære). Har det kapitel i danmarkshistorien overhovedet brug for at blive fortolket igen? Det korte svar er: Ja!

Det lidt længere svar er: I hvert fald så længe det gøres så inciterende som tilfældet er i Karoline Stjernfelts eminente tegneserie på indtil videre to bind, hvoraf det seneste udkom sidst på året 2020.

Serien er bygget op som en rammefortælling med Caroline Mathilde som fortæller, der ser tilbage på sit liv, som det tog sig ud fra hun som 15-årig blev gift med den 17-årige kong Christian VII af Danmark. I det hele taget er Caroline Mathilde langt mere i fokus i fortællingen end man er vant til at se i bearbejdelsen af historien, og fremstår som en lyslevende skikkelse gennem Stjernfelts ord og streg. Langt fra filmversionens Hollywood-lignende dronning ligner Caroline Mathilde her rent faktisk den dronning, vi kender fra de historiske portrætter: Vigende hage, buttet og med lyse, blide træk, og man forelsker sig som læser fuldstændig i hende, når hun fandenivoldsk iklæder sig herreridetøj og marcherer rundt i Christiansborgs gange og haller, til hoffets mænds store forargelse.

Og ikke kun dronningens person bliver udfoldet og udforsket overbevisende: Den angstfyldte, psykisk syge Christian skildres med stor sympati, og en serie billeder, der viser hans maniske vanvid som drømmesyner fyldt af 1700-talsarketektur og hermelinskåber, er uforglemmelige.

Johann Friedrich Struensee er på sin side fint tvetydigt spændt ud mellem det progressivt-heroiske og det magtbegærlige.

2. Den nyskabende historiske roman -  Margrete 1. af Anne Lise Marstrand-Jørgensens

Er Struensee-trekantsdramaet godt repræsenteret i dansk litteratur, fylder middelalderdronningen Margrete I imidlertid relativt lidt. Kvinden, der grundlagde Kalmar-unionen og samlede Norden, kommer til ære og værdighed i Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman, som udkom i 2020.

En roman om hende kunne let være blevet en intetsigende historie om en målrettet og hård business-kvinde fra 1300-tallet, der spiller mændenes spil, når hun blander sig i storpolitik og får gennemtrumfet sine beslutninger som de facto regent af Norge, Danmark og siden også Sverige.

Så banal er sandheden om et menneske nok sjældent, og Marstrand-Jørgensens roman beskriver Margretes flair for storpolitik, samtidig med, at den folder hende ud som mor, som hustru, som sørgende og, især, som søgende kristen, for hvem det er en livslang opgave at finde balancen mellem hovmod og ydmyghed. Allermest overraskende og fint er måske et overtroisk spor i romanen, langt fra de historiske kilder. Elverfolket og de underjordiske spiller en afgørende rolle i Margretes udvikling.

Var man vild med Marstrand-Jørgensens bøger om Hildegard af Bingen, vil man helt sikkert også elske denne roman. Men den vil også appellere til folk, der (som jeg) begærligt har slugt Sigrid Undsets Kristin Lavransdatter.

Har man fået appetit på mere historisk fiktion om Margrete 1., kan man kaste sig over Maria Hellebergs roman om samme dronning - eller glæde sig til Charlotte Sielings kommende spillefilm om Margrete.

3. Operaen - Drot og Marsk af Peter Heise

Kongemordet i Finderup Lade har inspireret mange fiktionsværker. Præcis hvad der fik konspiratorerne til at tage livet af Kong Erik Glipping en novembernat i 1286 vides ikke. Al sandsynlighed peger hen imod politiske uoverensstemmelser - men fiktionen har haft en forkærlighed for at skildre mordet som et sensationelt jalousimord: Kong Erik sendte sin Marsk Stig Andersen i krig og forgreb sig imens på Marsk Stigs smukke hustru, og som hævn sluttede Marsk Stig sig sammen med en flok politiske fjender til kongen om at komme Erik til livs. Det springende spørgsmål i Marsk Stig-digtningen bliver så: Hvem bør man have sympati for? Kongemorderen? Eller den magtmisbrugende konge?

Erik Glipping-digtningen spreder sig over århundreder og over genrer som folkeviser, historiske romaner, skuespil og musikdramatik. Stemningen spreder sig fra det fordømmende over for kongens spinkle moral i folkeviserne, til en fascination hos 1800-tallets romantikere af den fatalt erotisk-motiverede konge.

Mest vellykket er vel nok Peter Heises opera Drot og Marsk fra 1878. Den baserer sig på skuespillet Marsk Stig fra 1850 af romantikeren Carsten Hauch, men er i grunden lige så inspireret af de gamle Marsk Stig-folkeviser – meget af replikskiftet i librettoen er mere eller mindre direkte løftet fra folkeviserne. Sammen med Heises smukke musik bliver resultatet en nuanceret skildring af kongemordet, hvor hverken Kong Erik eller Marsk Stig på noget tidspunkt hverken helgenkåres eller fordømmes, men udforskes som splittede mennesker.

Dirigent Michael Schønwandt stod for den smukke indspilning af værket i 1993, som er tilgængelig for udlån gennem biblioteket.

Og den 5. februar udkommer Dacapo Records med en ny indspilning, igen med Schønwandt ved roret, og med stærke kræfter som Johan Reuter, Sine Bundgaard, Peter Lodahl og Sofie Elkjær Jensen på sangerholdet.

4. Klassikeren - Kongens fald af Johannes V. Jensen

Renæssancekongen Christian den II. er omdrejningspunktet for Johannes V. Jensens klassiske roman Kongens fald, og kongen betragtes på afstand af bogens jævne hovedperson, Mikkel Thøgersen.

Mikkel beundrer Christian, som han ser som selve billedet på handlekraft – men både Mikkel og kongen er i virkeligheden vægelsindede og veksler mellem vold og grublen i deres forsøg på at få tag om tilværelsen og magten.

Johannes V. Jensen har godt blik for det eviggyldige i denne vaklen, og så er han er en enestående stilist. Man holder vejret over afsnit som dette:

”Fra den fjendtlige Jord stiger en Lyd af det der foregaar, et Sus af alt, hvad Tiden ødelægger. Der blæser en Vind af den evige Visnen paa Jorden, af alle Tings Henfald. Det er den koldeste Vind i Zonerne, den er giftigere end enhver Vinter, den bærer Genlyd i sig, som Isnaales knitrende Sagtevals i Skyerne, det er Ekko af Hovslag og Latter og Liv, som for hen. Det er stille jamrende Koncerter. Tys! Det er hemmeligt en Støj af Ben, den inderste Lyd er som sagte Skred i Kisten.”

Det er en klassiker af den slags, der kræver tid og fordybelse – men så giver den også meget igen! Læs den f.eks. i din næste ferie.