En Snøvs, en sten, en kæmpe eller en Sandulv

– læs højt om alle de bedste (fantasi)venner.

Udstillingen ”Kender du Snøvsen” er aktuel lige nu og frem til d. 20. november på Lyngby Stadsbibliotek.

Hvis du ikke allerede kender Snøvsen, så kan jeg kun anbefale dig at kaste dig over en skøn dansk børnebogsklassiker som præsenterer sjove ældre vendinger, der giver anledning til at snakke med børnene om sprogets finurligheder.

Snøvsen er en rødbrun fantasifigur, som ofte er rap i replikken. Da drengen Eigil møder Snøvsen, går han ikke fra den, men tager i stedet Snøvsen i lommen. Sammen oplever de to mange mærkeligheder. F.eks. redder de katten ud af sækken i den første bog. Der findes i alt fire bøger om Snøvsen og alle dens mange eventyr.
 

Der findes masser af fantasivenner i børnelitteraturen, og fælles for dem er at de hjælper børn med lige netop det de har brug for. Fortællingerne er dog meget forskellige i deres stemninger.

Er du til latter og højt tempo bør du snuppe Stenfjæs – men pas på hvad du ønsker! 

En kæmpe anbefaling herfra til bøgerne om kæmpen Tonni2Ton. Tonni2Ton er kæmpestor og en kæmpe god ven, som virkelig forstår pigen Ingeborg.

Bøgerne fortæller en varm historie om ægte venskab, og om hvordan de to bekæmper uretfærdigheder. Bøgernes billedside er udvider fortællingen, og er en nydelse at læse med børn fra 4 år.   

Lasse har en fantasiven som er så sej, at det næsten bliver for meget.

Det er en rørende og morsom fortælling om mod – for mod kan smitte og mod er mange ting.

Har du i stedet lyst til at forsætte af klassikere vejen er der flere gode bud.

Astrid Lindgrens Karlsson er både en flyvende fantasi ven og en meget bestemt og urokkelig fyr som ikke er bleg for at give Lillebror skylden for de ulykker der sker på børneværelset.

Hyggelig, morsom og skrevet i et godt højtlæsningssprog for børn fra 6 år.  

En anden klassikere er bogen om venskabet mellem løven Oskar og drengen Max.

Her er plads til opfindsomhed, uenighed og fantasi – beskrevet humorist men med stof til eftertanke for børn fra 6 år.  

Når noget er svært eller trist, kan det være ekstra værdifuldt at have en fantasiven.

Her kommer tre højtlæsning bud til de mere tænksomme børn – om børn som har hver deres problemer i hverdagen de kæmper med og som bekæmpes i fællesskab med deres fantasiven.