En kunstfærdig billedbog om et bjerg

'Bjerget der ville rejse' er en billedbog for de 2-6-årige.

Når bjerget ikke kommer til Muhamed, må Muhamed komme til bjerget, er der et ordsprog der siger. Men, hvad nu vis det er bjerget der vil ud at rejse…? Det er det nemlig i Hoda Hadadis kunstfærdige billedbog om er bjerg, der ligesom fuglene, de firbenede og skyerne, vil ud og opleve verden. Så er det ikke andet for, end at tage benene på nakken. Nej, vent, et bjerg har jo ikke ben, og der er slet heller ingen der har troen på, at det skal lykkes for bjerget at rokke på sig. Bliv hvor du er, bliver der sagt! Heldigvis tror bjerget nok på sig selv, til at det lykkes at hive rødderne op og begive sig ud på den store færd.

'Bjerget der ville rejse' er en billedbog for de 2-6-årige, der med et poetisk visuelt univers og humoristisk tekst, fortæller en historie om mod og om at tro på sig selv, selv om ens drømmer godt kan virke urealistiske, især i andres perspektiv. Heldigvis er børn gode til at drømme stort, og det må de gerne blive ved med i lang tid endnu, meget gerne med Hadadis bjerg som forbillede. 
Hoda Hadadi har skrevet og illustreret bogen, som er en prisbelønnet iransk billedbogsskaber.

Herunder kan du finde flere billedbøger, der inspirerer til kreativ udfoldelse og filosofiske snakke: 
 

Af Anonym (ikke efterprøvet)
06.03.22