Dinosjov for 3-6-årige

Er dit barn også vild med dinoer?

Det findes et hav af dinobøger som kan stille ethvert dinobogslugende barns sult. På børnebiblioteket har vi både billedbøger, fagbøger og højtlæsningsbøger om juratidens store bæster. Men selv om bøgerne er mange, kan det være svært at finde den perfekte bog, hvor nørdet dinofakta og den gode historie præsenteres i fin harmoni. Det er nok mange forældre, der kan nikke genkendende til at snuble sig igennem tykke bøger med navne som Pachycephalosaurus og Mamenchisaurus, højde- og vægtmålinger, der kan få enhver til at blive forpustet.  

Dinosaurbanden er et yderst vellykket bud en bog der rammer balancen mellem viden og underholdning plet. Med nuttede (ja, en tyrannosaurus rex kan være ret nuttet) Rasmus Rex og Tobias Troodon, tages vi med på eventyr. Med fuld fart på sproget flyver man gennem siderne med humor, god morale og ikke mindst helt tilpas mængde baggrundsviden og ægte dinofakta. 

Dinosauerbanden er en fornøjelse for både store og små. Det er sjovt og det er klogt! 
Det er 7 bøger i serien om Rasmus Rex og Tobias Troodon.

Har I fået blod på tanden, og har lyst til flere dinosaurbøger kan I kigge i litteraturfolderen om dinosaurer. Hele folderen kan hentes ved at klikke på linket under billedet. Neden for kan I se nogle af de bøger der er i listen.