'Det Første Menneske' af Albert Camus

Vi anbefaler Albert Camus' 'Det første menneske' ikke forfatterens mest kendte roman - men den bedste!

Hvad handler bogen om?


Fra vraget af bilen hvori Camus forulykkede i januar 1960, fandt man manuskriptet til hans selvbiografiske værk ’Det Første Menneske’. Bogen udkom i Frankrig i sin ufærdige form i 1994 og skabte sensation og fornyet interesse om forfatteren og filosoffens værk. Igennem bogens hovedperson – Jacques Cormery, fortæller Camus historien om sin egen fødsel og opvækst i Algeriet, der på daværende tidspunkt var fransk koloni - om faderens død under første verdenskrig og savnet af ham. Samtidigt er den Camus’ vidnesbyrd over en stamme af fattige franske kolonister – kaldet pied noirs (da. ”sortfødder”), som levede som fremmedelementer i Nordafrika, og hvis historie er nærmest udvisket fra en fælles fransk bevidsthed. Den unge og begavede Jacques vokser op i et fattigt kvarter i Algier, i en lille lejlighed, sammen med sin bror, en meget dominerende bedstemor, en flot – men næsten døvstum og impulsstyret onkel, og en ditto næsten døvstum og analfabetisk mor, hvem han forguder men føler sig smerteligt distanceret fra. Afskåret fra sproget og skriften, er hun dermed også afskåret fra historien og alt hvad der ligger udenfor den umiddelbare verden af familie og slidsomt arbejde. Hun ved dårligt nok hvor Frankrig ligger – eller hvad det er. Og minderne om hendes afdøde mand udviskes med sliddet, tiden – og fordi hun slet og ret mangler ord til at fastholde de indre billeder. 


Hvorfor skal man læse denne bog?


Selvom ’Det Første Menneske’ ikke er Camus’ mest kendte, er den måske hans bedste blandt de skønlitterære værker. Sproget er mindre stilistisk end i ’Den Fremmede’, ’Pesten’ og ’Faldet’, men den er dybt rørende i sin sørgmodige undersøgelse af sammenhængen mellem fattigdom, sprog og glemsel. I skærende kontrast til fattigdommens elendighed, står beskrivelserne af barndommens lykkelige kongerige af kammeratskab og sanselighed - glæden ved fodbold, duften af grillet kød der siver ud i Algiers gader, det blændende sollys, varmen og forfriskende svømmeture i Middelhavet. 


Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?


I Annie Ernaux’ ’Årene’ opridses flere af de historisk/politiske begivenheder som også udspiller sig i ’Det Første Menneske’, og et fællestræk mellem Camus og Ernaux er deres fokus på -og sympati for individets skæbne i forhold til den tid, det er skrevet ind i. På den danske litteraturscene giver det god mening at drage sammenligning med Glenn Bechs ’Farskibet’, da den - om end på mere fragmentarisk og dystert-poetisk vis, ligeledes tematiserer fattigdommen og savnet af en far.