Der er uhyggeligt derhjemme

Anbefalinger af Domestic noir - gå ombord i uhyggelig stemning inden for hjemmets fire vægge.

'Du skulle være gået' er en isnende fortælling om at miste forstanden fra den anmelderroste tyske forfatter Daniel Kehlmann. Bogen har en sitrende urolig stemning og et sprog der tager læseren i hånden og fører én på så mange vildspor at man selv mister grebet om virkeligheden.

En ung familie vil tilbringe vinteren i en rolig og øde bjergegn. Han skal skrive et filmmanuskript færdigt og ægteskabet har godt af lidt landlig idyl. Men de skændes. Og der sker mærkelige ting om natten. Fra datterens babyalarm kommer lyde fra alle forældres mareridt. Noget er helt, helt galt. De skulle være gået. Nu er det for sent. 

I litteraturfolderen 'Domestic noir' kan du finde flere bøger med uhygge og mørke inden for hjemmets fire vægge. Herunder kan du se nogle af titlerne fra folderen. Til venstre under billedet kan du se hele litteraturfolderen, hvor du kan finde endnu mere inspiration.