Bibliotekets Bogstafet #3

Så blev det tid til tredje udgave af Bibliotekets Bogstafet, hvor to ansatte lader sig inspirere af hinandens store læseoplevelser.

Hvordan finder Lyngbys bibliotekarer ud af, hvad vi skal læse? Løber vi nogensinde tør for idéer?

Bare rolig! Selv hvis læseinspirationen glipper en gang imellem, er vi så heldige, at der altid er en læsende kollega, vi kan udfritte om en idé til næste gode læseoplevelse. Vi vil gerne dele vores bogsamtaler med alle jer derude, derfor har vi sat en bogstafet i gang. Én af Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes læseglade medarbejdere sender ud fra et særligt fokus en god bog videre til en kollega, der skal sende en tilbage, der modsvarer den.

Det handler om at slippe fantasien løs, om at to hoveder tænker bedre og om at finde nye, spændende læseoplevelser på vejen!

Kære Patrick

Nogle gange læser jeg en bog og glemmer alt om den samme dag. Og nogle gange tager en bog mig med storm, så jeg aldrig bliver den samme igen. Som 14-årig fandt jeg et eksemplar af Charlotte Bröntes ”Jane Eyre” – og den forandrede mig for altid. Jane er fattig, venneløs og parkeret på et helvede af en kostskole af sin iskolde tante. Men der brænder en ild i hende, en tro på, at hun er noget værd. Hun får ansættelse som guvernante hos den ret afstumpede Mr. Rochester. Og så er der kærlighed på trods af stand og moral. Der er ingen tvivl om at bogen var meget provokerende i sin samtid – fx da Jane i et raseriudbrud siger:

”Tror De, at fordi jeg er fattig, ukendt, uanselig og lille, er jeg uden sjæl og uden hjerte?      De tager fejl! – jeg har lige så megen sjæl som De – og fuldt ud lige så meget hjerte!”

Til sin chef. Til en adelig. Til en mand hun elsker. Fordi hun er klar til at miste alt, for at blive set som et menneske. En ligeværdig. Det lyder måske mærkeligt, men jeg finder så meget styrke i at kende hende. Fordi hun viser mig at hvad ligestilling og menneskerettigheder handler om: man skal anerkendes og lyttes til. Det har alle ret til.

Romanen har et ry for at være en romantisk historie, og den handler da også om kærlighed. Men den viser at kærlighed kan være en voldsom kraft, der kan få os til at gøre frygtelige ting mod hinanden. Charlotte Brönte gjorde den engelske hede verdensberømt med denne bog og jeg synes hendes natursyn (og kærlighedssyn) er så forfriskende i disse disney-tider. Heden er smuk på en sommerdag, men fuld af kulde, blæst og torne om natten. Det koster dyrt at begive sig derud og sådan kan den store kærlighed også koste. Det efterlader ar på sjæl og krop - hvis man da er så heldig at overleve.

Jeg har læst bogen 10 gange eller mere. Og hver gang er der noget at komme efter. Det her er én af de store og vigtige romaner for mig. Tør du gå ud på heden?

KH

Minna

Kære Minna

Tusind tak for din anbefaling, som jeg simpelthen må indrømme, at jeg aldrig har læst - før nu! Jeg glæder mig til at komme på hedetur.

Jeg skal jo anbefale dig den bog, jeg har læst flest gange. Og overraskende nok viser det sig, at det er en bog, der udkom for kun to år siden.

For snart otte måneder siden gav jeg min hustru Livet af norske Lisa Aisato i morgengave. Der havde jeg allerede læst den fem eller ti gange. Og siden er tallet blevet uoverskueligt. Det er en smukt illustreret bog, der med Lisa Aisatos uforlignelige tegninger viser livets mange øjeblikke, der alle opsummeres i en kort og poetisk sætning. Og så er det en bog, der får mig til at tude. Jeg tuder og tuder, når jeg læser den, fordi jeg tænker på min barndom, på kærligheden, på fremtiden og alt, hvad der er noget værd.

Jeg ved, at jeg ikke er alene om den oplevelse. Da vi havde besøg af Lisa Aisato sidste måned, læste hun hele bogen op, mens hun viste illustrationerne på storskærmen. Nogle gange grinte salen, fordi man genkendte sig selv som kejtet, som fjollet, som dum eller som lykkelig. Og andre gange var salen helt stille, måske med et enkelt snøft eller en øm lyd fra et hjørne. Man er som regel for sig selv i stilheder, men ikke i den.

Og det er nok dét, jeg elsker mest ved bogen. Selv om min oplevelse af bogen føles så privat, at jeg næsten ikke kan holde ud at fortælle om den, er der noget fantastisk i, hvor mange andre, der har det sådan. Stor litteratur er en bog, der får hver enkelt af os til at mærke noget dybt og enestående, samtidig med, at bogen også taler til alle andre. Sådan er livet nemlig. Og sådan er Lisa Aisatos Livet også.

Dén skal du læse!

Alt godt
Patrick