Bibliotekets Bogstafet #2

Så blev det tid til anden udgave af Bibliotekets Bogstafet, hvor to ansatte lader sig inspirere af hinandens store læseoplevelser.

Hvordan finder Lyngbys bibliotekarer ud af, hvad vi skal læse? Løber vi nogensinde tør for idéer?

Bare rolig! Selv hvis læseinspirationen glipper en gang imellem, er vi så heldige, at der altid er en læsende kollega, vi kan udfritte om en idé til næste gode læseoplevelse. Vi vil gerne dele vores bogsamtaler med alle jer derude, derfor har vi sat en bogstafet i gang. Én af Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes læseglade medarbejdere sender ud fra et særligt fokus en god bog videre til en kollega, der skal sende en tilbage, der modsvarer den.

Det handler om at slippe fantasien løs, om at to hoveder tænker bedre og om at finde nye, spændende læseoplevelser på vejen!

Kære Minna

Så blev det min tur til at give bogstafetten videre, og jeg vil bruge muligheden til at anbefale en kulturperson par excellence, nemlig Stefan Zweig. Der er ingen grænser for, hvad han har kastet sig ud i; alt fra noveller og romaner til biografier, essays og kulturhistorie. 

Den bog, jeg gerne vil sende videre til dig, er 'Stjernestunder'. Det er en særlig bog, der falder lidt uden for kategori. Teoretisk set er det historieskrivning, men med det fortællende i højsædet. Vi er nemlig ikke ude i Historien som en klassisk, akademisk disciplin, hvor det er vigtigt at have alle datoerne og navne helt korrekte. Det er i stedet en indlevet og medrivende historieskrivning. Zweig prøver ikke på at se det hele fra fugleperspektiv, men at få os ned i det og gøre det levende.

Vi kommer med til 1700-tallets London hvor en gammel Händel færdiggjorde sit store værk Messias, og vi kommer med ud på slagmarken med Napoleon, hvor vi ser, hvor stor betydning det enkelte menneske kan få på den store scene, og vi er med på bjerget på Sydamerikas vestkyst, der bestiges af Balboa, da han mellem trækronerne, som den første europæer, kan skimte Stillehavets pragt.

Zweig prøver at åbne historien op igen mod det tidspunkt, hvor det skete endnu ikke var blevet kolde, hårde fakta. Vi skal ind i det skete, så det føles nærværende – til øjeblikket hvor inspirationens kraft river fat i en, eller hvor fejltagelsens vægt går op for én, eller hvor opdagelsens glæde stadig føles i brystet.

Disse øjeblikke kalder Zweig for Stjernestunder, og dem præsenterer han 14 af i bogen. En stjernestund er et af de sublime, uforglemmelige øjeblikke, hvor noget sker, der ændrer vores historie – om det er en smuk melodi, der daler ned til en komponist, eller en tøven, der ændrer en krigs udfald. Det er øjeblikke, der har kastet lange skygger.

Når jeg kaster denne stafet videre til dig, er det med håbet om, at du kan give en spændende bog tilbage, der gør historien levende – så det er som at være der selv.

God jagt!

vh Henrik

Kære Henrik

Tak for Zweig! Jeg vil glæde mig til at besøge Händel og Napoleon med ham i hånden!

Hvilken historisk periode ville du helst leve i? Okay, det er et åndsvagt spørgsmål fordi alle sikkert vil foretrække en tid med penicillin og varme i gulvet. Men så har vi heldigvis de historiske romaner til at dyppe tæerne i tidens flod, uden at få hovedet under vand. Den historiske roman er en genre jeg holder utroligt meget af og jeg har mange gode læseoplevelser jeg kunne anbefale dig – men! Hvorfor ikke bare gå til mesteren selv, helt op i toppen af det litterære panteon. Der sidder Selma Lagerlöf og troner. Jeg synes hun er uovertruffen. Altid spændende, altid sjov og altid en blændende historiefortæller. Derfor skal du læse hende og hvorfor ikke starte med den korte roman ”Hr. Arnes penge” fra 1904?

Historien foregår i Sverige i 1500-tallet. På gården Solberga bor præsten Hr. Arne. Han er godt ved muffen, men onde tunger hævder, at pengene er stjålet fra et klostrene og derfor selvfølgelig også forbandede. En dag rider en fattig fiskehandler forbi gården da hans hund giver sig til at hyle som en ulv. Noget er helt galt. Da fiskeren senere sidder bænket i Hr. Arnes varme stue er der pludselig en gammel kvinde der råber, at hun kan høre knive blive slebet. Ingen tager sig af de onde varsler, men næste morgen er alle på gården blevet myrdet og kisten med sølvmønter er væk. Alt er frossent og ingen kan slippe væk fra egnen hverken i skib eller på slæde. Så morderne er stadig iblandt de overvintrende i byen. Og der er et vidne til massakren, den uskyldige jomfru Elsalil. Hvad har hun set og kan hun afsløre de skruppelløse drabsmænd? Vil de blive afsløret før isen smelter og de kan slippe væk?

Engang i 1990’erne lavede P1 historien som radiodrama og min mor har fortalt, at jeg lå på gulvet foran højtaleren og lyttede tryllebundet. Siden er jeg vendt tilbage til bogen flere gange og den har simpelthen alt det man gerne vil have i en yndlingsbog: Umulig kærlighed, en stjålen skat, koldblodige drab og spøgelser. Masser af spøgelser.

Det er mere end 100 år siden bogen udkom og derfor er sproget selvfølgelig lidt gammeldags. Men jeg synes det er passende – den foregår trods alt i 1500-tallet. Og den er på ingen måde svær at læse, den har bare den sproglige tone der er lidt bedaget og næsten eventyragtig. Det passer enormt godt til stemningen af knugende vintermysterie i den svenske middelalder.

God læselyst
Hilsen Minna