Bibliotekets Bogstafet

Dette er første udgave af Bibliotekets Bogstafet, hvor to ansatte lader sig inspirere af hinandens store læseoplevelser.

Hvordan finder Lyngbys bibliotekarer ud af, hvad vi skal læse? Løber vi nogensinde tør for idéer?

Bare rolig! Selv hvis læseinspirationen glipper en gang imellem, er vi så heldige at der altid er en læsende kollega vi kan udfritte om en idé til næste gode læseoplevelse. Vi vil gerne dele vores bogsamtaler med alle jer derude, så derfor sætter vi en bogstafet i gang. Én af Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes læseglade medarbejdere sender ud fra et særligt fokus en god bog videre til en kollega, der skal sende en tilbage, der modsvarer den.

Det handler om at slippe fantasien løs, om at to hoveder tænker bedre og om at finde nye, spændende læseoplevelser på vejen!

Kære Henrik,

Jeg står klar med stafettens første bogfakkel, og jeg håber at du kan hjælpe mig med at finde den næste bog jeg skal læse.  

En af mine yndlingsforfattere er amerikanske James Baldwin. Jeg er vild med hans sprog, som ubesværet og med en helt særlig nerve suger mig ind i hans bøger og helt ind under huden på de personer, han skriver om. I Mod en anden himmel tegner Baldwin et skarpt portræt af 1950’ernes New York og af hvordan tidens racemæssige spændinger griber ind i folks liv på afgørende måder.

Rufus er en nedslidt og deprimeret jazztrommeslager fra Harlem, og hans tragiske selvmord er den begivenhed, der sætter romanen i gang. Herfra følger vi de mennesker som var allertættest på Rufus og ser hvordan deres liv fletter sig sammen. Vi møder både Rufus’ bedste ven Vivaldo som er en ung, skriveblokeret forfatter, Rufus’ søster Ida som dater Vivaldo og kæmper med næb og klør for at bryde igennem som sanger, den succesfulde skuespiller Eric som er Rufus’ eks-elsker og flere andre af Rufus’ venner og bekendte.

Det er især Baldwins beskrivelse af disse menneskers indbyrdes sammenfiltrede venskabs- og kærlighedsrelationer, der gør at romanen er en af mine store læseoplevelser. Der er både drama, hemmelighedskræmmeri, foragt, jalousi og begær på spil. Det er altså ikke helt simple, uskyldige venskaber, men dybe og besværlige forhold som sætter dybe spor i karaktererne, Baldwin skriver om.

Alligevel er det venskabsforhold – i bred forstand – jeg godt kunne tænke mig at læse mere om, og som jeg håber at du, Henrik, kan hjælpe mig med at finde inspiration til. Bogfaklen er hermed givet videre, jeg glæder mig til at høre hvad du finder på!

Vh Emilie

Kære Emilie

Spændende bog til at starte stafetten!

Du skriver om de tætte relationer, som former denne gruppe af mennesker i livlige og kreative New York. Når jeg læser det, kommer jeg i tanke om en bog, der på mange måder bygger på de samme emner, som venskab og de tætte relationer. Men den er alligevel en modsætning til Baldwin. Først og fremmest foregår den ikke i det pulserende New York, men i stedet i en lille by i sydstaten Georgia. Og selvom den i høj grad handler om venskab, er det nærmere venskabets fravær vi møder – ensomheden. Bogen jeg har valgt er nemlig Carson McCullers’ Hjertet er en ensom vandrer.

I romanen møder vi den stumme mand, John Singer. Han bliver indgangsvinklen til den lille bys skæve eksistenser, der blandt andet tæller den unge selvstændig pige, Mick, lægen Dr. Copeland, der kæmper for de sortes fremskridt, og Biff, der ejer en diner. 

Når den stumme John Singer kommer til byen, bliver han, i sin ordløshed, en person, som folk får tiltro til – de kan åbne op for ham med deres problemer og bekymringer. Når han kun lytter og ikke taler tilbage, bliver han et tomt lærred, hvorpå folk, kan lægge deres håb og ønske om at finde forståelse i et andet menneske. Singer bliver en tragt for alle karakterernes ønske om kærlighed og venskab. Men på trods af sin tavshed er han også et menneske, der længes efter at blive elsket, og han må derfor sande, at han ikke kan leve op til den rolle, som folk har puttet ham i. 

Venskabet løber som en rød tråd gennem bogen, men i dets fravær. Karaktererne søger hele tiden noget i andre mennesker – håbet om kærlighed, forståelse, eller nogen der brænder for det samme. Carson McCullers skriver rørende om en samling mennesker, der lever et liv, der hele tiden er for lidt. Et liv hvor man ikke kan lade være med at kaste håbet om noget bedre over på et enkelt menneske, der ikke selv kan bære den byrde.
 
Jeg håber at det kunne inspirere dig til en ny læseoplevelse!


vh Henrik