Arbejde liv arbejdsliv

I anledningen af 1. maj bringer biblioteket her en håndfuld bøger, der i deres forskellige genrer og vinkler alle kredser om arbejde, arbejdsliv og den så velkendte work/life balance.

Lige fra nye ledelsesfilosofiske betragtninger over 1970ernes fabriksliv til industrisamfundet i billedkunsten til indretningen af arbejdspladser og kvindearbejderhistorie.

Morten Albæk: Ét liv, én tid, ét menneske: hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv (2018)

Hvorfor er danskerne så pressede? Filosof og leder Morten Albæk gør op med idéen om, at arbejde og fritid kan adskilles og giver sine bud på, hvordan et meningsfuldt liv kan opnås.

Leslie Kaplan: Himlenes bog (1983)

Poetisk og eksistentiel skildring af en ung, fremmedgjort fabriksarbejder i 1970ernes Paris.

Hanne Abildgaard mfl. - Industriens billeder (2007)

Billedrig, kunsthistorisk vinkel på arbejderlivet og industrisamfundet set gennem billedkunsten gennem mere end 200 år.

Uwe Bødewadt: Den sanselige arbejdsplads (2015)

Arbejde er et livsvilkår for de fleste. Men hvordan skaber man inspirerende arbejdsmiljøer, der skaber energi, trivsel og innovation? Bogen er pædagog og arkitekt Uwe Bødewadts arkitektoniske, filosofiske og psykologiske refleksioner over gentænkningen af kontorindretningen med fokus på sanselighedens betydning for arbejdslivet.

Toni Liversage: At erobre ordet (1980)

Oplysende og velskrevet gennemgang af arbejderkvindernes historie i Danmark, England, Tyskland og USA.

Foto venligst udlånt af Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv: Raadvad socialdemokratiske forening, samlet før en spadseretur til Lyngby, 1. maj 1934

Foto venligst udlånt af Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv: Raadvad socialdemokratiske forening, samlet før en spadseretur til Lyngby, 1. maj 1934
01.05.20