Pige læser

5 YA-bøger med brug for lommetørklæde

I disse 5 bøger kan du læse om de store og voldsomme følelser som er en del af livet.

Her er både kærlighed og forelskelse men også afmagt, sygdom, sorg og død. Disse giver et råt og sårbart indblik i unge menneskers verden, hvor alt bestemt ikke er lutter lagkage, men mest bare hårdt og trist. Det er heldigvis seje hovedpersoner, som man kan græde med og fatte sympati for. Passer fra 13 år. God læselyst.

Den første bog er ”Himlen ved mine fødder” af Jandy Nelson. En intens og trist bog, hvor sorg og forelskelse er følgesvende.

Ronni Andersen har skrevet ”Komatøs”, som er et sårbart og barskt portræt af et ungt menneske som bliver svigtet.

I ”Alt eller intet” af Nicoila Yoon er Madeline syg, så syg at hun lever i lille verden. Det er en hjerteskærende roman, som handler om at være fanget i eget hjem og vide, at det ikke muligt at skabe kontakt til de nye naboer. Også selvom at sønnen virker spændende og anderledes, lige til at forelske sig i.

”Hul i hovedet” af Nicole Boyle Rødtnes. Om miste det liv man har, og genfinde sig selv i det liv, som er tilbage efter en svær ulykke. En realistisk beskrivelse af Vegas liv, som den ene dag er frisk og rask, og næste dag er handicappet. Følg hvordan Vega takler livet og kærlighed med hendes forandrede jeg.  

”Som stjerner på himlen” af Jennifer Niven er en fin og romantisk bog, som starter med at Violet ønsker at tage sit eget liv, men Finch forhindrer det. Langsomt opstår en spirende forelskelse, og et forhold som virker helt usandsynligt, da de begge har deres at kæmpe med og imod.

Tags