Videnskab

5 gode skønlitterære med videnskab for børn

Har du lyst til at læse en god historie med videnskab?

Så har vi her samlet nogle forslag til, hvilke bøger du kan kaste dig over. De er alle romaner, som har noget med videnskab i.

Den første er en klassiker - Jules Verne skrev bøger for længe siden, og havde meget videnskab med. Denne hedder En verdensomsejling under havet.

Den næste bog på vores liste er første del i en serie, og den hedder Gustavs hemmelige vej til universet. Den er skrevet af Lucy Hawking i samarbejde med sin far, den berømte fysiker. I denne bog møder vi Gustav, der er vokset op uden computere og videnskab, men så flytter nogle nye naboer ind, der har en ganske særlig computer.

I William Wenton & luridiumstyven af Bobbie Peers møder vi William, der bor i Norge med sin engelske familie. William er en kvik dreng, og på en skoleudflugt løser han verdens sværeste kode, og det sætter gang i et hæsblæsende eventyr.

I fremtiden har de også forskning og videnskab. I science fiction historien Explorer Akedemiet bliver Cruz optaget på en kostskole med fokus på forskning, men allerede første dag opdager han, at nogen er ude efter ham. Bogen er første del i ny spændende videnskabsserie.

I den sidste bog på listen kommer en dreng på eventyr inde i kroppen, i bogen Den lille mediciner af Dietrich Grönemeyer. Drengen Nano får nemlig mulighed for at blive formindsket og rejse ind i kroppen. Men andre har også fået fat i teknologien, og nu må Nano hjælpe sin bedstefar.

Tags